Niels Clemmensen
Hestens første møde med mennesket var som føde. Udgravninger ved den franske by Saone-et-Loire har afsløret fossiler af mere end 100.000 hesteskelletter for foden af en klippe, hvor flokke af vilde heste blev skræmt til at løbe i døden af vores jagende forfædre.
Efterhånden som man tog hesten til sig som husdyr røg den af menuen, og især da Pave Gregor III i år 732 erklærede hestekød for uegnet for kristne mennesker, var det meget småt med hest på tallerkenen i den vestlige verden.
I Mellemøsten og Asien havde man et mere pragmatisk forhold til hestekød. Det iranske oldtidsfolk ”skyterne” levede af hestekød, mens mongolerne lavede åreladningerne på deres heste for at drikke blodet som en kilde til daglig næring.
Det blev på slagmarken at europæerne igen måtte bide hesten i sig. Under Napoleonskrigene i 1807 overleve baron Larrey og hans soldater ved at skære kødet af de faldne heste og stege kødet i soldaternes brystplader. Herhjemme i Danmark har hesten også været god at sætte gaflen i når det kom til trange tider: Den smagte ok under Anden Verdenskrig og var også en yndet spise i 1950´erne især sidst på måneden.
Lige nu, hvor langt de flest af landets heste er udtaget fra konsum, oversømmes markedet ikke ligefrem af hestekød, og det passer nok også de fleste ryttere ganske godt. Ifølge Danmarks Statistik er det gennemsnitlige forbrug af hestekød sat til 60 gram pr dansker om året.
Kilde: Politikken
