Helles Rideudstyr fejrer jubilæum

15-08-2023 11:28

Thilde Alsing

Helles Rideudstyr kan fejre 20-års jubilæum. Butikken inviterer i denne anledning til reception fredag den 1. september

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I forbindelse med at rideudstyrsforretningen Helles Rideudstyr kan fejre 20-års jubilæum, inviterer butikken forretningsforbindelser, familie og venner af huset til reception den 1. september fra kl. 14.00-17.00, hvor der vil være pølser og brød. Butikken giver derudover 20% i rabat på varer i både butikken og på webshoppen i hele uge 35 (enkelte varer er undtaget).

Rideudstyrsbutikken forhandler både nyt og brugt rideudstyr, som repræsenterer et bredt udvalg af mærker. Udover over udstyr til hest og rytter forhandler butikken også staldtilbehør, tilskud og foder, ting til hunden og diverse plejeprodukter. Fredag den 1. september kan man prøve butikkens lykkehjul og spare 20, 30 eller 40%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det startede hjemme på gården
Helle startede for 20 år siden med at sælge brugt rideudstyr hjemme på sin egen gård i et lille lokale ved siden af garagen, men siden er den forretningen vokset. Butikken begyndte hurtigt at forhandle nyt rideudstyr, og efter blot et år sagde Helle sit job op som dagplejemor og satsede fuldt ud på butikken. Da butikken hurtigt inddrog store dele af familiens gård og hjem, måtte Helles Rideudstyr til sidst finde større lokaler.

I dag råder Helles Rideudstyr over store lokaler på 600 kvadratmeter og holder til i Varde, hvor de har holdt til de seneste 15 år. Helles Rideudstyr har adresse på Borgpladsen 2, 6800 Varde.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner