Annika Knudsen Lorentsen
Hele 84 ekvipager var til start i Danish Computer Group Arena, hvor CSI2* Medium Tour blev afviklet på en bane, med forhindringer i højden 135 cm. Der var fart over feltet – top 5 endte ud med at bestå af ryttere fra fem forskellige nationer og under ét sekund adskilte ekvipagerne.
Danske Christian Jansen blev den hurtigste rytter på hesten Madea e. Heartbeat/Racot (opdr. Herluf Christensen) i tiden 54.23 sekunder. Andenpladsen gik til tyske Thomas Brandt og Quintana 75 e. Quality 9/Adeptus i tiden 54.45 sekunder, mens tredjepladsen blev gårsdagens vinder Louise Saywell og hesten Sharp Image e. Calvados Z/Damoiseau d'OR, som red i tiden 54.81 sekunder.
Fjerdepladsen gik til svenske Cora Hirn og Ma Kleine e. Marwin/Chess i tiden 54.82 sekunder, mens femtepladsen blev den hollandske rytter Emiel Richter på Sundance e. Padinus/Ekstein i tiden 54.90 sekunder.