Marie Helene Rigård Rohleder
Ridehesten har offentliggjort et nyt stort projekt, hvor vi vender det kritiske blik mod de triste og tragiske ulykker, der sker, når vi er sammen med heste. Vi undersøger, hvorfor rideulykker sker, og hvad vi kan gøre for at forebygge dem.
Se hele projektet på hjemmesiden rideulykker.dk.
Ridehesten har lavet to dybdegående undersøgelser på området, for at finde ud af hvorfor rideulykkerne sker.
Vi har interviewet 68 ryttere, som har været ude for en rideulykke indenfor de seneste tre år. Ulykkerne tæller både, når vi falder af eller kommer ud for en ulykke fra jorden af.
Ud af de 68 rideulykker er to ud af fem af dem sket, fordi rytteren har lavet en fejl, mens lidt over en tredjedel af ulykkerne skete, fordi hesten blev bange.
Læs hele analysen af undersøgelsen her.
I en anden undersøgelse har vi rettet blikket mod landets rideskoler, og hvordan de arbejder med sikkerhed, når de skal lære fremtidens ryttere at ride. Vi har besøgt fem forskellige rideskoler og talt med en underviser og to elever hvert sted.
Fra Dansk Ride Forbunds side stilles der ingen krav til de undervisere, som lærer fra sig på deres rideskoler.
Læs hele interviewet med Dansk Ride Forbund her, hvor de løftet sløret for nye regler på underviserområdet.