Nina Marie Villadsen
Det foregår med en lungeskylning. Med økonomisk støtte fra Kongeriget Danmarks Hesteforsikring vil Julie Fjeldborg nu finde frem til den optimale måde at foretage undersøgelsen på. Luftvejssygdomme er et stort problem for alle typer af heste. Ofte opstår sygdommene som følge af en allergisk reaktion over for partikler i miljøet. Det kan være hø eller støv i stalden, som får hesten til at reagere. Når hestens lunger skal undersøges fortager dyrlægen en såkaldt BAL-undersøgelse. Den går ud på at sende sterilt saltvand helt ud i de yderste grene af hestens lunge. Findes der betændelsesceller, vil de blive skyllet ud i saltvandet. Dyrlægen kan nu suge saltvandet op, undersøge det nærmere og dermed få et indblik i lungernes tilstand. - Undersøgelsen er meget almindelig og bliver udført på både ponyer og heste og på konkurrence- og brugsheste. Desværre er der store forskelle på, hvor meget saltvand den enkelte dyrlæge benytter ved skylningen, og det kan have konsekvenser både for hesten og for undersøgelsens resultater, siger Julie Fjeldborg, dyrlæge, ph.d., Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I et nyt projekt vil hun nu finde frem til den optimale mængde af saltvand. Projektet bliver gennemført på Institut for Produktionsdyr og Heste i samarbejde med ph.d.-studerende Sanni Hansen og dyrlæge Keith Baptiste, og det er støttet økonomisk af jubilæumsfonden i Kongeriget Danmarks Hesteforsikring med 10.000 kr. Jubilæumsfonden uddeler hvert år midler til dyrlæger og andre, der arbejder med forskning og behandling af hestesygdomme. Store forskelle i mængden - Mængden af saltvand, der bliver brugt til BAL-undersøgelsen, varierer fra 60-500 milliliter. Jo mere vand, der bliver brugt, jo større er belastningen af en mindre del af hestens lunger. Derfor handler det om at minimere mængden. Omvendt er det nødvendigt med en vis mængde for at få et sikkert resultat. Målet er at finde præcis den mængde saltvand, der lever op til begge krav, siger Julie Fjeldborg, der forventer, at 180 millimeter vil vise sig at være passende. Lungeskylninger bliver også foretaget på mennesker i forbindelse med luftvejssygdomme. Her findes der præcise standarder for, hvor meget væske der skal bruges. - Jeg håber, at mit projekt kan være med til, at vi på videnskabelig vis også kan standardisere BAL-proceduren hos heste. Ud over at gavne hestene her og nu vil en standardisering også gøre det muligt at sammenligne BAL-resultater internationalt. Det kan være en stor fordel i det videre arbejde med at bekæmpe luftvejssygdommene, siger Julie Fjeldborg. Penge til flere projekter Ud over Julie Fjeldborgs projekt, har Kongeriget Danmarks Hesteforsikring i 2012 valgt at støtte fem andre projekter. Det er: Måling af koagulationsmarkøren D-dimer. Støttet med 30.000 kr. Modtagere: Seks ph.d.-studerende og en resident i intern medicin fra Institut for Produktionsdyr og Hest, Københavns Universitet. De syv dyrlæger arbejder på hver deres projekt vedrørende måling af koagulationsmarkøren D-dimer. Projekterne spænder fra forskning omkring hestens atypiske heling af sår på benene og beskrivelse af sygdomsprocesser ved ledskader til inflammationsmarkører hos heste med kolik, luftvejslidelser, diagnosticering af hesten blodorm samt diagnostik af sepsis (blodforgiftning) ved hjælp af vurdering af hæmostase forandringer. Tidlig og effektiv diagnostik af hestens store strongylider. Støttet med 10.000 kr. Modtager: Ulla Vestergaard Andersen, dyrlæge, ph.d.-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet. På verdensplan er der fokus på øget forekomst af ormemiddelresistens blandt hestens små strongylider. Hestene behandles på baggrund af ormens ægudskillelse i gødningen. For hestens store strongylider gælder, at det er de vandrende larvestadier, der er mest sygdomsfremkaldende. Projektets hypotese er, at de vandrende larvestadier udskiller et eller flere produkter, der kan anvendes til pålidelig diagnostik. Risikoen for overbelastning af bevægeapparatet hos islandske heste under de gældende regler for beskæring og skoning. Støttet med 10.000 kr. Modtagere: Sara Mikkelsen, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste, Vejle Hestepraksis. Islandske heste skoes ofte med lange, dybe hove og ekstra vægt for at opnå høj forbensaktion og regelmæssig takt i gangarterne. Der findes ingen videnskabelig begrundelse for skoningstraditionen, og den afviger fra normalt accepterede teknikker. Projektet vil lave en videnskabelig evaluering af de anvendte skoningsmetoder og om nødvendigt revidere dem for at opnå højre hestevelfærd og større orthopædisk sundhed hos de islandske heste. Fysisk trænings betydning for konkurrencehestes formåen og mentale status. Støttet med 10.000 kr. Modtager: Rikke Munk, dyrlæge, ph.d.-studerende, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Træning af dressur- og springheste bygger på tradition frem for videnskab. Formålet med projektet er at undersøge, hvilken effekt forskellige træningsmetoder har på hestens adfærd, fysiske form og neuromuskulære funktion. Målet er at optimere hestens fysiske træningstilstand i forhold til præstation og skadesrisiko samtidig med, at hestens arbejdsvillighed og velfærd prioriteres. Klinisk, histopatologisk og ledvæske-analyse af heste med osteochondrosis dissecans (OCD) i haseled. Støttet med 10.000 kr. Modtager: Palle Brink, dyrlæge, Jägersro Hästklinik, Malmö. Projektet er baseret på analyse af inflammation i haseled på hest med OCD på distral intermediærkam, populært kaldet ledmus i hasen. Betydning og rette behandling af lidelsen giver ofte diskussioner mellem ejer, trænere og dyrlæger. Formålet med projektet er at skaffe information om indikation for enten konservativ eller kirurgisk terapi ved hjælp af artroskopi, idet fravær eller tilstedeværelse af inflammation kan indvirke på valg af behandling. Kilde: Pressemeddelelse
