Maria Schacht
Efter det blev vedtaget, at alle hovdyr skal registreres og have papirer, bliver Videncentret for Landbrug, Heste, kimet ned omkring pas til heste. Videncentret skal i løbet af dette år udstede 80.000 pas til alle de dyr, som tidligere ikke har været registreret. Det er en opgave, der kommer fra fødevareministeriet, og den skal sikre sporbarhed og fødevaresikkerhed. Opgaven indebærer besigtigelse, chipmærkning af hesten, registrering og udstedelse af hestepas. Videncentret ser dog på opgaven som noget der kan lade sig gøre, da de er godt struktureret til opgaver som disse – bl.a. fra de allerede 120.000 registrerede heste fra de forskellige avlsforbund. Ved udgangen af 2011 skal alle dyr være registrerede. Dette indebærer heste, æsler, muldyr og andre hovdyr. Kilde: landbrugsavisen.dk