Har du fået meldt dit føl til auktion?

21-05-2022 06:54
Avl

Dansk Varmblod har de seneste år afholdt vellykkede auktioner og nu har du muligheden for at tilmelde dit føl til besigtigelse til årets første Dansk Varmblod Auktion i samarbejde med Blue Hors - men husk at sidste tilmelding er på mandag

Copyright Ridehesten.com
Føllet Marlon fra 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Sidste års følauktion på Blue Hors var en kæmpe succes med flotte priser, og nu er Dansk Varmblod klar til at se føl fra 2022 årgang.

Årets første auktion finder sted lørdag den 25. juni 2022 på Blue Hors, og du kan nu melde dit DV-føl til besigtigelse. Er dit føl af dressurafstamning og registreret i DV, kan du tilmelde det. Det er vigtigt at påpege, at der er tale om føl af alle afstamninger og faderhingste. 

Hvis du vil have chancen for at deltage ved iagttagelsen så send følgende info til auktion@varmblod.dk.

  • Føllets afstamning (skal have 4-leddet afstamning)
  • Hoppestammens resultater
  • Foto & video af føllet

Føl der har været deltaget ved andre auktioner, kan ikke komme i betragtning til iagttagelse. Iagttagelsen kommer til at foregå på Blue Hors fredag den 27. maj samt på Sjælland tirsdag den 31. maj.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 23. maj.

Ved spørgsmål er man meget velkommen til at kontakte auktionsudvalget på auktion@varmblod.dk.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing