Guld til England efter omspringning

06-08-2012 18:38

Britt Carlsen

OL London | Finalen i holdspringningen ved OL i London blev en ren gyserfinale, og der måtte omspringning til om guldmedaljen mellem England og Holland, det kan nok være det fik pulsen op hos hjemmepublikummet

I dagens afgørende springning om holdmedaljerne ved OL i London var der spænding om resultatet fra start til slut. Efter hvert land havde haft to ryttere i konkurrence tegnede der sig dog et billedede af, at topkampen ville komme til at stå mellem Saudiarabien, England, Holland og Schweiz. Sverige var også kommet til dagens finale med fire fejl på kontoen i lighed med England, Holland og Schweiz, mens Saudiarabien havde lagt sig i spidsen med blot en enkelt fejl. Svenskerne kiksede dog i den afgørende face, da samtlige ryttere blev noteret for 4 til 16 fejl. Det betød at svenskerne sluttede på 6. pladsen med 28 fejl samme antal fejl som USA og med Brazilien på den sidste plads. Canada var kommet til finalerunden med fem fejl, ikke noget dårligt udlæg, men da de fik deres holdkammarat diskvalificeret inden gårsdagens konkurrencen på grund af af dyrlægerne, i en termografiscaning havde fundet at hesten havde et varmt område på forbenet (Se gårsdagens nyhed om hændelsen) så havde de kun tre ryttere på holdet og alle tre talte i det samlede resultat. De sluttede på 5. pladsen. Schweiz sidste rytter Pius Schwizer forsøgte at holde schweizerne inde i medaljekampen med en fejlfri runde, men da hans kolleger havde fået fejl, stod resultattavlen på 16 fejl og det gav en utaknemmelig fjerdeplads. Saudiaraberne havde set stærke ud de to foregående dage, men i dagens sidste runde fik samtlige ryttere en nedrivning, og to ryttere fik desuden tidsfejl, og det gav en samlet score på 14 fejl og dermed bronze. Guldkampen Spændingen var næsten til at skære i på stadion da Englands og Hollands to sidste ryttere skulle på banen, hver af dem kunne sikre guldet til deres hold, det krævede blot en fejlfri runde. Peter Charles Vindicat blev rystet over larmen på station den første dag, og derfor måtte han bruge andendagen til at give hesten dens selvtillid igen. I dag var det lige før han blev man of the match for englænderne, men på næstsidste forhindring fik han nedslag. Hollands Gerco Schröder var i samme situation, men også han fik nedslag, og dermed måtte der en omspringning til mellem de hollandske og engelske ryttere for at afgøre guld og sølv. Det slog ud til englændernes fordel, og så var stadion næsten ved at vælte.

Læs meget mere om rytternes reaktioner, deres forberedelser mv. i magasinet Ridehestens septembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner