Camilla Tiefensee Schrøder
I går vandt Cathrinde Dufour over Isabell Werth, men kan hun gøre det igen i dag? Rammerne er ligesom i går - de rider lige efter hinanden, først Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy klokken 15.35, og derefter Isabell Werth og Emilio klokken 15.45.
Se startlisten.
Cathrine Dufour ser frem til at vise sin nye kür for første gang - en kür med sværhedsgrad 9,81, og med musik, der er lidt mere frisk og moderne end hun er vant til, har hun tidligere på ugen udtalt til Ridehesten.
Dagens klasse er pointgivende i kvalifikationen til World Cup-finalen i Paris, men selvom Cathrine Dufour skulle gå hen og vinde, har hun stadig ikke optjent nok point. Det skyldes, at hun kun har startet ganske få World Cup-kvalifikationsstævner, fordi hun prioriterer at spare på Cassidy frem til World Equestrian Games i Tryon til september. Men hun har dog en mulighed for at søge et wild card til at deltage i World Cup-finalen, hvilket hun har gode chancer for at få med gode resultater med hjem fra Göteborg Horse Show. Ikke mindst, hvis det går lige så godt i dag, som det gjorde i går.
Horsedreamsports.tv livestreamer fra Göteborg.