Grand Prix sejr til Tørnæs

21-01-2018 19:49

Anna Sofie Tørnæs bragte søndag Dannebrog til tops ved årets første Baltic Cup stævne i Helsingborg

Copyright Ridehesten.com
Anna Sofie Tørnæs og Kalypso Skovgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Årets første Baltic Cup stævne har været en stor succes blandt de unge springryttere. Ikke mindre end 68 kat. I ponyer, 62 kat. II ponyer og 38 kat. III ponyer fra hele Norden har været på springbanen de sidste fire dage. Det er blevet til et hav af placeringer til de danske ryttere, men søndag løftede Anna Sofie Tørnæs det hele et niveau højere med en Grand Prix sejr.

Sejren kom i hus på Kalypso Skovgaard efter en nervepirrende omspringning med Ingrid Rose Gasmann og Vales Blue Song. De to danske ekvipager var de eneste fejlfrie på den svære 130 cm høje Grand Prix bane.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med sejren fortsætter Anna Sofie Tørnæs og Kalypso Skovgaard de gode takter fra 2018, der bød på hold sølv ved de nordiske mesterskaber, deltagelse i EM og ikke mindst en flot 2. plads i 135 cm ved World Cup finalen i Mechelen lige før årsskiftet.

Se alle resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner