Grand Prix-sejr til Hans Ley

20-10-2012 16:33

Signe Wiese

JBK Horse Show | Det blev til dobbelt dansk triumf i CSI1* Grand Prix her til eftermiddag, da Hans Ley vandt klassen foran Tina Lund
Copyright Ridehesten.com
Hans Ley og Babados i dagens Grand Prix-klasse.

Der var 41 ekvipager til start i CSI1* Grand Prix, der blev præsenteret af Dansk Ride Forbund. Kun seks ryttere formåede at ride hoverunden uden fej, og heraf var de tre danske, nemlig Hans Ley på sin hjemmeavlede Kong's Babados, Tina Lund på Chubon Ravnes-Have og den danske mester for juniorryttere, Jessica Vinther Jensen på Valerie F.S. I omspringning bevidste Hans Ley endnu en gang at han virkelig formår at få den skimlede Babados rundt på en springbane i et hæsblæsende tempo - og uden fejl. Tiden hed 37,10 sekunder, og det kunne ikke en gang tempo-ekspertern Tina Lund gøre noget ved - hun red omspringningen i tiden 37,84 sekunder, og sluttede som nr. 2. Nr. 3 blev norske Caroline Thorvaldsen på Impala V., mens den sidste danske i omspringningen, Jessica Vinther Jensen, blev nr. 4 - hun red omspringningens hurtigste tid med 36,39 sekunder, men desværre faldt der en bom undervejs.

Ridehesten er på pletten i Odense - følg stævnet her på siden, og læs endnu mere i næste nummer af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner