Charlotte Kondrup
I Bonheiden stod Søren Pedersen for en andenplads på Tailormade Sandros S Bella e. Sandro Boy/Chacco-Blue i 140 cm I CSI2*. I samme klasse var Lars Bak Andersen placeret med 3q Qira e. Ace/Asca Z.
Søren Pedersen har også taget sin 7 års Tailormade Chaccsky PS e. Chacco-Blue/Cornet Obolensky i CSHIYH1*, hvor parret fredag stod for en fjerdeplads.
I den 3* 145 cm klasse var det denne gang Lars Bak Andersen der med 3q Qalisya e. Stedinger/Fürstenreich var bedste dansker, efter han sluttede på sjettepladsen. På Tailormade Chaloubet e. Chacco-Blue/Balobuet du Rouet indtog Søren Pedersen tiendepladsen.
I den 3* 140 cm klasse var det igen Lars der var bedste dansker, denne gang med Lumbombo e. Ludwig Von Beyern/Lord Incipit. Emil Hallundbæk blev også placeret i klassen med Bonaparte Z.
I den sidste 3* klasse, der var en 135 cm klasse, blev Clara Hallundbæk placeret med Dakar e. Utrillo Z/Darco.
Resultaterne i klasserne kan ses her.
Sønderborg Rideklub
Fredagens højeste klasse MA* (135 cm) blev vundet af Daniel Hald Cassøe på Alicantes Bosko e. Alicante/Concorde (opdr. Hanne Mortensen). Camilla Fliedner Ernst blev med Lord Holstein e. Lord Z/Lanciano (opdr. Familien Holstein) nr. to foran Ulrik Kjær på TM Hamborg e. Arlando Z/A’khan Z (opdr. Stald Mak v. Martin Schougaard).
Forinden havde Daniel Hald Cassøe dog allerede vundet MB** (130 cm) med Alicantes Bosko. Her gik andenpladsen til Christian Jansen med Madea e. Heartbeat/Racot (opdr. Herluf Christensen). Daniel Hald Cassøe stod også for både tredje- og fjerdepladsen på hhv. Saharis Favorite Carlos e. Favorit Ask/Claudius K (opdr. Stutteri Sahari v. Jette Jønsson og Niels Olsen) og Casandra e. Carson Ask/Contender (opdr. Lena Lerche).
Resultaterne fra stævnet kan ses her.