Britt Carlsen
I morgen lørdag bliver det hele afgjort i Vechta ved kåringen i Oldenburg, men allerede i dag fik hingsteholderne besked, hvorvidt deres hingst ville opnå kåring eller ej. Formiddagen stardede med en flot kollektion særdeles velspringende hingste. Tyskerne har adopteret den danske model, så hingsten nu selv løber ind i serien. Det gav en særdeles rolig afvikling, der var blot ganske få hingste som ikke helt forstod opgaven, og de blev hjulpet af mønstrerne. Hingstestation Bøgegården fremstillede en særdeles interessant, hollandsk opdrættet Diamant de Semillu/Phin Phin(Chin Chin) den vellinjerede og udtryksfulde hingst sprang særdeles overbevisende med et kraftfuldt afsæt, og hingsten opnåede kåring i forbundet. Tailormade Horses har været på indkøb forud for kåringen og deres velspringende Diarado/Argentinus-søn opnåede også kåring. I den dressurbetonede afdeling var hingsten knap så betydelige som de fremstillede springhingste, idet en del var lidt tunge og lidt "tæt ved jorden". Niels Therkildsens Sarkozy-søn med kat. 73 lyste op i kollektionen, og den velgående hingst opnåede kåring. Publikum var begejstrede for den moderne hingst, men dagens største bifald tilfaldt en Tailormade Temptation-søn opdrættet i Sverige hos Dr. Lena Nyström. Den tidligere fløjhingst i Oldenburg, Sieger Hit ejet af Jens Peter Aggesen og redet med succes af Andreas Helgstrand fremstillede to sønner i første årgang og begge opnåede kåring. Også Tailormades nyindkøbte Sir Donnerhall/Rohdiamant-søn opnåede kåring. 18 hingste af springafstamning blev kåret heraf er 7 udtaget til præmieringen 25 hingste af dressurafstamning blev kåret heraf er 8 udtaget til præmieringen
Læs mere i magasinet Ridehestens decembernummer