Glock’s Zonik ny hollandsk mester

17-07-2017 08:48

Den hollandske rytter Edward Gal og den 9- årige DV-hingst Glock’s Zonik tog i går sejren i Grand Prix Kür og kan dermed kalde sig hollandsk mester

 

Copyright Ridehesten.com
Edward Gal og Glock's Zonik, der er blev fanget af Arnd Bronkhorst Photography

Efter fredagens Grand Prix lå Edward Gal og Glock’s Zonik e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov (opdr. Linette Jæger) på en foreløbig andenplads ved de hollandske mesterskaber  i Ermelo, men efter en pragtpræstation ved søndagens Grand Prix Kür, blev der rykket rundt på placeringerne og hollandske Madeleine Witte-Vress med den 10-årige Cennin e. Vivaldi/Donnerhall måtte se sig slået.

Edward Gal og Glock’s Zonik viste endnu engang styrke og stort talent på dressurbanen, og det lykkede ikke blot ekvipagen at krydse den magiske 80%-grænse, men samtidig leverede en overlegen sejr, der blev hononreret med hele 82,525%. Madeleine Witte-Vress og Cennin blev henvist til andenpladsen med 80, 935%, mens tredjepladsen gik til Hans Peter Minderhoud og hans olympiske partner, Glock´s Johnson e. Jazz/Flemmingh, der opnåede en score af 80,865%.

Zonik, der har samme opdrætter som Sezuan, var tidligere ejet af Helgstrand Dressage og var præmiehingst i Dansk Varmblod som 3-års og bedækkede sin første sæson hos Paul Schockemöhle. Efter at have domineret det danske 4-års championat blev hingsten solgt til Glocks Performance Horses og blev redet af Hans Peter Minderhoud ved UVM i Verden som 5-års. Den helt rigtige kombination opstod med Glock-rytteren Edward Gal, der sidste år blev hollandsk lilletursmester med Zonik, og nu kan kalde sig hollandsk mester.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner