Future Champions finaledag

16-06-2013 20:18

Søndag var finaledag ved Future Champions i tyske Hagen og igen var de danske ryttere med helt fremme

I CDI P kürfinalen blev det til en tredjeplads til Victoria E. Vallentin på Røgild’s Claire med 76,583%, mens Sandra Kristoffersen kom ind på en ottendeplads på SL Cuba med en score på 71,292%. På 11. pladsen i klassen kom endnu en dansker, nemlig Anne Sophie Sørensen på Kloosters Eltino med 69,208%.

Nikoline Jensen fik det bedste ud af pladsen i CDIO P trøstfinalen ved at vinde på Campari W WE efter en kür bedømt til 72,833%.

Hele tre danske ekvipager opnåede placering i CDIO P kürfinalen: Maria Christensen på Vegelin’s Goya blev nummer fire med 76,292%, mens Victoria E. Vallentin blev nummer fem på Not For Sale med 74,958% og Sandra Aagaard Hyrm blev nummer ni på Der Harlekin med 70,250%.

På springbanen blev det til en 15. plads til Clara Hallundbæk på Dibidoe i CSIO P (135 cm) med fire fejl i tiden 78,46 sek., mens Julie Meiland Hansen på Coolman blev nummer 11 i CSIO Y (140 cm) med en fejl i tiden 81,79 sek.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner