Britt Carlsen
Det er mit tredje OL på job for Ridehesten. Første gang var ved OL i Hong Kong, hvor det danske landshold ikke havde kvalificeret sig med et hold, men tre ryttere Anne van Olst, prinsesse Nathalie og Andreas Helgstrand var individuet kvalificeret, og udgjorde et hold. Og som de fleste husker, så vandt de bronze. Dressurrytterne har kvalificeret sig på præcist samme vis i år, så nu krydser vi fingre for en gentagelse fra Hong Kong.
OL i London blev en kæmpe oplevelse og en noget kortere rejsetid end turen til Hongkong og turen til Brasilien. Min rejse fra hjemmet i Hobro til ankomsten i Deodoro Accomodation Village tog 32 timer. Dette område er et militært anlæg, og her bor pressen i nogle renoverede lejligheder, det tidligere har været brugt til Military Games. Vi bor fem i min lejlighed og deles om to toiletter. Der er ikke varmt vand, så man behøver ikke bekymre sig om det, såfremt man bliver den sidste under bruseren. Foruden ridning foregår der BMX, skydning, rafting mv. så jeg afventer at møde mine værelseskammerater med spænding.
Vi spiser på området, det er ikke tilrådeligt at gå udenfor, og så er der en lille butik som sælger lidt af hvert til de daglige fornødenheder.
Jeg har mødt stor hjælpsomhed og villighed til at løse problemerne hos de mange frivillige, som er på plads her. Det er altid en opgave at finde rundt, for Deodoro ligger omkring en times kørsel fra MPC (Main Press Center) inde ved OL byen, og selvom jeg har downloaded en app der fortæller transporttidspunkter, så passer den ikke, surprise!
Det hele startede dog uden den store hjælpsomhed i Københavns lufthavn, hvor jeg blev nægtet at få min fotokuffert ombord. Det er en særlig kuffert, som de rent faktisk skal acceptere, men det gjorde de ikke kl. meget tidligt (04.30) og det krævede noget hysteri og drama at få kufferten ind som ekstra bagage, men i lastrummet. Det betød at jeg reddede min pc, mit bedste kamera og den store 200-500 mm linse som er købt med stævnepladsen i Rio for øje. Det hele måtte jeg så slæbe på fra København over Lissabon til Rio. Så i dag har jeg ømme muskler, og naturligvis også en kæmpe vabel på den ene fod.
I dag er jeg kørt tidligt til stævnepladsen, og jeg er mutters alene i det store pressecenter. Der er åbenbart ikke andre medier, som arbejder så tidligt efter ankomstdagen, men det gør Ridehesten.
Senere i dag bringer jeg billeder og kommentarer fra rytternes træning.
Læs meget mere om OL i Rio i magasinet Ridehestens septembernummer.
