Per Høst-Madsen
Betty Rasmussen er uddannet modist (hattemager) hos stormagasinet Salling, Århus. Derefter blev hun den første kvindelige kørelærer i Århus og drev en årrække køreskole fra Sabro. Hun blev i 1960 gift med Poul Rasmussen og flyttede til Esbjerg. hvor hun begyndte at interessere sig for heste, da sønnen Jesper, seks år gammel, begyndte at gå til ridning. I 1975 flyttede familien til en ejendom i Varde bys udkant, hvor stutteri Højris efter et kursusbesøg på Landbohøjskolen blev grundlagt. Efter at have prøvet sig frem med forskelligt hoppemateriale, besluttede Betty Rasmussen sig i 1977 for at sælge sine avlshopper med afkom og indkøbe to kvalitetshopper: Sonita og Vanesa hos Stutteri Priess på Mors, og det viste sig at være en rigtig disposition. Under den hollandske stjernerytter, Albert Voorn vandt avlshingsten, Lando, solgt i moders liv, sølvmedalje i ridebanespringning ved OL i Sydney år 2000 (mormor Sonita). Mistral Højris (mormor Vanesa) deltog ved OL i Hongkong på det engelske landshold i dressur under rytteren, Laura Bechtholsheimer, ekvipagen kom ikke med i kampen om medaljerne, men det var tæt ved og næsten. At avle en springhest, som får medalje ved et OL, er i sig selv en sensation, men at avle både en springhest og en dressurhest af verdensklasse på det niveau, vil de fleste eksperter betegne som en statistisk umulighed. Betty Rasmussen har modtaget mange medaljer for sine avlsresultater. Her skal kun nævnes hoppen Lupin Højris, (oldemor Sonita) som opnåede en guldmedalje for sine avlsmæssige kvaliteter, gangarter og eksteriør. I 2007 modtog Betty Rasmussen Dansk Varmblods fortjenstmedalje i guld for sin indsats for Dansk Hesteavl. Den 75-årige fodrer selv og muger ud hos de ca. 20 heste inklusive opdræt på stutteriet. - Det er en rimeligt let opgave på denne årstid, hvor mange af hestene stadigvæk går på græs, hævder hun. I Danmark hersker der en kulturbestemt aversion mod at spise hestekød, men ikke hos fødselaren, Betty Rasmussen. Hun har i snart mange år kæmpet for at hestekød bliver hverdagskost på de danske spiseborde, og hun har ofte serveret hestekød af egen avl som smagsprøver til Dansk Varmblods arrangementer. Hun siger som så: - Hvorfor sende vore heste ud på lange og anstrengende dyretransporter til Syditalien for at blive slagtet, når vi lige så godt kan slagte dem her og spise dem selv. Kødet er fedtfattigt, sundt og godt!
