Merethe Jensen

Merethe Jensen er opvokset på sin mors ejendom, Krabbesholm Gods, og med den legendariske springrytter N.K. Hansen som sin stedfar og læremester. Hun red sit første ridestævne nogensinde i en alder af 10 år og vandt klassen. Hun sprang ponytiden over, og allerede som 12-årig red hun sin første S-klasse for heste. Herefter gik det stærkt, og som juniorrytter blev hun danmarksmester.
Som teenager red hun ofte ved hingstekåringen i Herning og red hingste i S-springklasserne, og i en meget ung alder blev hun en erfaren og meget indfølende rytter, der havde en særlig kemi med sine heste.

Hun blev i en tidlig alder en del af det danske landshold, og allerede i en alder af 22 år leverede hun med hoppen Maxine det bedste individuelle danske resultat nogensinde ved OL med en ottendeplads i Barcelona i 1992. Herefter gik turen til Paul Schockemöhle, hvor hun red i adskillige år for at dygtiggøre sig, og samtidig var hun på det danske landshold, red utallige internationale stævner og nationsspringninger i og udenfor Europa.
– Min tid i Tyskland er jeg meget taknemmelig for. Her lærte jeg virkelig meget, fortæller Merethe.

Når skaderne haler ind på en
Efter Caldarina måtte Merethe starte forfra med at søge efter den rette hest, men hun begyndte også at mærke det hårde rytterliv på sin egen krop. Hun har igennem sin ridekarriere brækket mange knogler i kroppen og har som regel bare redet videre, indtil det holdt op med at gøre ondt. Hun skulle ride, og det var hestenes sundhed og fitness, hun havde fokus på og ikke sin egen.
– Det gik først op for mig mange år senere, at jeg har forsømt min egen fysik. Ridefysioterapeut Claus Toftgaard har åbnet mine øjne for, hvor vigtigt det er at passe bedre på mig selv, og det gør jeg nu, betror Merethe.

I dag har hun fundet en balance, hvor smerten er til at holde ud. Hun kan ride to heste i en times tid hver, men den tredje hest gør ondt, så hun nøjes med to om dagen. Derfor har hun i dag ikke mere end 2-3 rideheste, men hun tilstår, at det har været en svær erkendelse at se sine egne fysiske begrænsninger i øjnene og leve derefter.

– Jeg stod ved en skillevej og skulle vælge. Det har taget lang tid at komme hertil, og det kræver meget selverkendelse at indse, at man ikke længere kan ride, som man gerne vil, fortæller Merethe eftertænksomt.

Læs resten af artiklen om Merethe i det nyeste nummer af Magasinet Ridehesten som kan købes HER