Første finale i Falsterbo i dag

18-07-2007 12:01

Britt Carlsen

Efter to dage med kvalifikationer skal dressurrytterne i dag ride finale i klassen for 5-års heste. Det er danske Rune Willum som er storfavorit til sejren på DV-vallakken Herbie Hancock Graftebjerg e. Blue Hors Hertug. Falsterbo tager i dag mod publikum med strålende sol. 600 funktionærer skal sørge for, at alt forløber som det skal på det store stævneområde. 504 bokse er opsat til de 700 heste, der passes af i alt 456 grooms (der findes også faste stalde på området). 13 nationer har meldt deres ankomst til de internationale klasser på spring- og dressurbanen. Sidste år rundede tilskuertallet 50.000, og de får mange interessante klasser at se foruden adskillige showindslag, kaninspringning og hundeagility med meget mere. Ridehesten er på plads i Falsterbo, og her på siden kan man følge de danske rytteres kamp om placeringerne frem mod Grand Prix-springningen søndag eftermiddag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner