Trine Askjær-Jørgensen
Et internationalt forskerhold har undersøgt, hvordan hyperfleksion (også kaldet rollkur) påvirker hestens velbefindende, skriver Tidning Ridsport. Når en hest rides i hyperfleksion, går den med næseryggen bag lodret med en stramt sammentrukket, kort eller forbøjet hals.
Kigger man nærmere på den videnskabelige artikel, som man kan downloade i sin fulde længde hos ResearchGate, så fremgår det, at forskerne i undersøgelsen har lavet en metanalyse af intet mindre end 58 peer-reviewed, videnskabelige artikler, der har undersøgt hyperfleksion af hestens hals, en praksis, som har været under omfattende offentlig og videnskabelig bevågenhed særligt indenfor de sidste to årtier. Bekymringen går netop på, hvilken effekt det har på hesten at blive redet på denne måde.
Analysen viste, at i flertallet af de videnskabelige artikler udtrykkes bekymring for hestens velfærd, når den arbejdes i denne holdning.
Parametre såsom uddannelsesniveau, tidligere erfaring, varighed og måden, hvorpå den hyperflekserede holdning opnås havde ikke en væsentlig betydning i forhold til konklusionerne omkring velfærdsbekymringerne.
Derfor ser det ud til, at praksissen forringer velfærden, uanset hvordan den pålægges hesten.
– Vi forventede for eksempel, at hestens tidligere erfaring med hyperfleksion ville have en betydning, og at hvor meget hestens hals var bøjet på en eller anden måde ville have en effekt, men det var ligegyldigt. Det, der viste sig at være statistisk signifikant i metaanalysen, var, at ridning bag lodplanet har en negativ indvirkning på hestens velbefindende, uanset i hvor høj grad eller hvor længe hyperfleksionen udføres, eller om hest har tidligere erfaring med hyperfleksion eller ej, fortalte forsker Kathrin Kienapfel til Reiter Revue.
Stress, begrænset mobilitet og nedsat respirationsfunktion er nogle af de dokumenterede konsekvenser ved hyperfleksion.