Forhindringsløb erstatter ridning

19-10-2023 09:58

Charlotte Kusk Berwald

Ved det seneste OL rystede en skandale Moderne Femkamp, der har ridebanespringning som en del af deres sport. Dette fører nu til en markant ændring af sporten

Copyright Ridehesten.com
De olympiske ringe. Foto: Wikipedia Commons
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved OL i 2024, vil der fortsat være ridning på programmet for femkæmperne, men allerede ved OL i 2028, der i øvrigt afholdes i Los Angeles i USA, vil ridedelen være etstattet af et forhindringsløb. Her skal deltagerne både over og under forhindringer i mudder, et forhindringsløb, der kaldes OCR.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sportens fremtid
Det er dog ikke alle, der er ubetinget begejstrede for ændringen. DR Sporten har talt med den dansk-ungarske femkæmper Júlia Palotás, der ville have foretrukket at ridning var forblevet en del af moderne femkamp.
– Det er ikke femkamp længere. Femkamp er med ridning, og forhindringsløb er... Ja, uden ridning. Det er trist, fortæller Júlia Palotás til DR Sporten.

Beslutningen om at fjerne ridning er dog ikke kommet af ingenting. Sporten er ofte blevet kritiseret for forholdene for hest og rytter. Set fra et ridemæssigt perspektiv, er det også interessant at femkæmperne på højeste niveau skal springe en bane på 120 cm. på en fremmed hest (hvilket svarer til LA2**-springning herhjemme) uden der stilles krav til en ekstra kvalifikation. I Danmark skal man jo netop kvalificere sig sig til at måtte ride samme niveau i springning, ved at have opnået mindst tre nulrunder i LB.
Det hele kulminerede tilbage ved OL i Tokyo, hvor den tyske femkæmper Annika Schleu mistede kontrollen over den hest hun red, samt sit eget temperament, og blev diskvalificeret grundet hårdhændet ridning. Moderne femkamp med svømning, skydning, terrænløb, fægtning og ridning har bestået i sin nuværende form siden 1912.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner