Forårsauktion: Korsgårds Triton

26-02-2019 10:05

Thomas Bach Jensen

Den 3-årige dressurbetonede hingst Korsgårds Triton er en af de mange heste, der kan erhverves på Dansk Varmblods Forårsauktion den 9. marts 2019 i MCH Messecenter Herning, og så er han oven i købet udtaget som hingsteemne

Copyright Ridehesten.com
Korsgårds Triton
Nyheden fortsætter efter annoncen

Korsgårds Triton er onkel til Korsgårds Tempt-Hit, der også udbydes på auktionen. De har begge Tailormade Temption til far, og Korsgårds Tritons mor er mormor til Korsgårds Tempt-Hit. Denne hoppe er bronzemedaljehoppen Korsgårds Denise, der er mor til 11 afkom. Heraf er de fem af den sikre kombination med Tailormade Temption som far. 

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Dansk Varmblods præsentation af auktionskollektionen beskrives Korsgårds Triton således:

“Giv mig en hest - en hest som jeg kan vinde på!” Korsgårds Triton fylder banen ud, med sit moderne snit og sine fjedrende bevægelser, cruiser han op ad langsiderne og stjæler folks opmærksomhed. Morsiden har flere B-heste og  Tritons helbror Korsgårds Toledo, kvalificerede sig til Unghestechampionatet 2018 i Herning. Korsgårds Triton er gennemavlet præstationsafstamning. Tre elitehingste i lige linje; Tailormade Temptation, De Noir og Blue Hors Don Shufro er nogle af de helt tunge drenge og anerkendt i hele verden for deres præstationer på dressurbanerne og som avlsdyr. Korsgårds Triton er udtaget til hingstekåringen 2019.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner