Tonya Bille Nielsen
Dreamsports.tv inviterer alle danske, svenske og norske hestesportsinteresserede til at se med, når verdens bedste ryttere herunder også de nationernes udtagne ryttere dyster for sidste gang, inden det går løs under OL i Rio. Det er gratis at se med.
NB: Udsendelserne vil ikke være tilgængelig, hvis man befinder sig i Tyskland.
Mercedes Benz Nations Cup
Torsdag den 14. juli fra kl. 19.30 er der lagt op til top spænding under Nations Cup konkurrencen i springning, der afvikles med 2 identiske runder - hvor alle teams starter i begge runder med (3 el.) 4 ryttere, såfremt holdet ikke eliminers i første runde. Resultaterne fra de 3 bedste ryttere fra hvert hold er tællende. Holdet med færrest antal fejl-point efter begge runder vinder. Hvis flere hold har samme antal point, skal der rides om-springning med én rytter fra hvert hold.
DHL-Prize Military Cross-Country finale i terrænet
Den yderst krævende Military cross-country bane er 4,000 meter lang og er spektakulært anlagt i terrænet lige ved siden af CHIO arena områderne, hvilket gør at selve målstregen findes inde på Aachens hovedarena. Der er masser spænding og action over flotte forhindringer i ridesportens mest dramatiske discipliner. Dette sker lørdag den 16. juli fra kl. 10.00-13.00.
Grand Prix og Grand Prix-kür
Søndag den 17. juli kl. 9.30 er der lagt op til absolut æstetisk nydelse, når verdens bedste dressurryttere går på banen søndag formiddag. Dagens konkurrence er Grand Prix Kür, hvor der rides til musik. Denne konkurrence er den endelige OL-udtagelse for det tyske dressurhold – og for mange af de andre nationer, bl.a. det danske team, som også rider deres sidste konkurrence inden turen går til OL i Rio.
Rolex Grand Prix og Grand Prix of Aachen
Didst men ikke mindst gælder det ligeledes søndag den 17. juli kl. 14.oo The Rolex Grand Prix of Aachen som er en del af Rolex Grand Slam - ridebanespringningens bedst betalte turnering med en præmiesum på ikke mindre end 1,000,000 Euro. Konkurrencen afvikles over 2 runder med en omspringing hvor princippet er: Winner Takes All! Der vil være 40 ryttere til start i 1. runde, heraf går de 18 bedste ryttere videre til 2. runde, hvis nogle ryttere har samme antal fejl point, rides der omspringning, der afgøres af færreste antal fejl-point herefter hurtigste tid.
Se med helt gratis HER.
Download app'en HER.
/Pressemeddelelse.