Følg dressurhestenes vej fra Liege til Tokyo

15-07-2021 14:47

I går ankom samtlige af de olympiske dressurheste til Tokyo efter en længere flyvetyr fra Liege i Belgien. Det internationale rideforbund havde fotografer på plads ved både afgang og ankomst og de har taget fantastiske billeder, der viser hvordan det foregår når heste skal ud og flyve

Efter syv dages karantæne i tyske Aachen, blev alle dressurhestene der skal deltage ved OL i Tokyo, i tirsdags kørt til Liege i Belgien. Her blev de kørt til et specielt lufthavnhestehotel, hvorefter de tirsdag aften, dansk tid, blev installeret Emirates SkyCargo Boeing 777-F som først fløj til Dubai for at tanke brændstof og derefter gik turen videre til Tokyo. Hvert land har én person som må ledsage hestene i flyet og for Danmark var det landsholdsdyrlæge Frederik Nielsen der havde den opgave. I går aftes kunne han så fortælle at turen var gået godt og at de danske heste havde taget det hele i stiv hov, som man kan læse mere om HER.

Ligesom menneskelige passagerer rejser alle heste med et pas. De vil allerede have gennemgået en 60-dages sundhedsovervågningsperiode inden en syv dages karantæne før den videre rejse mod Tokyo. De har alle også et eksport sundhedscertifikat og kontrolleres grundigt af dyrlæger inden boarding på flyet.

Hestene flyver to pr. "boks" og på det der svarer til business class. Deres komfort og sikkerhed sikres af grooms og dyrlæger om bord. I modsætning til tobenede passagerer får hestene ikke kun få måltider under flyvningen, men er i stand til at spise enten hø eller wrap under hele turen, undtagen når de tager en lur.

Så når de flyver i business class, betyder det så, at hestene får flade senge at sove i? Nej, for selvom heste lejlighedsvis forkæler sig med at ligge og sove i solen derhjemme, sover de faktisk stående. Hestenes fysik er indrettet således at det er for sener og ledbånd effektivt at låse knæ og haser (i bagbenene), så de ikke vælter, mens de døser hen, så der er ikke behov at de kan ligge ned på flyet. 

I alt 325 heste vil blive fløjet til Tokyo på tværs af de to lege (OL og PL) og den komplekse logistik til denne massive opgave er blevet koordineret af transportfiramet, Peden Bloodstock, som har stået for olympisk og paralympisk hestetransport siden Rom 1960 og er den officielle Equine Logistics Partner for FEI.

  • 18 timer 15 minutter - flyvetid Liege til Tokyo med en mellemlanding i Dubai
  • Flydetaljer: Emirates SkyCargo Boeing 777-F 
  • 19 "bokse" om bord
  • 14-17 ° Celsius - indbygget temperatur
  • 36 Dressurheste - hold fra Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Storbritannien, Holland, Portugal og værtslandet Japan og individuelle heste fra Brasilien, Estland, Finland, Irland og Marokko.
  • 22.700 kg +/- totalvægt af heste, der flyver fra Liège
  • 630 kg er den gennemsnitlige vægt af en dressurhest
  • 13,500 kg af hesteudstyr
  • 12.000 kg foder (eksklusive måltider og snacks under flyvningen)
  • 40 liter vand pr. Hest
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner