Annika Knudsen Lorentsen
To ud af tre jyske mesterskaber hos Sportsrideklubben Aalborg er nu afgjort, for mesterskabet på Grand Prix er netop afsluttet.
Her blev det Blue Hors-rytter Nanna Skodborg Merrald, der tog sejren i sadlen på Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack efter de red deres Grand Prix Special til 76,503 procent.
I går red ekvipagen til 77,5 procent i Grand Prix, og de to resultater sammenlagt sikrede, at de endte med samlet 154,003 point i mesterskabet. Det var blandt andet rigtig flotte og stabile passage-momenter, der sikrede netop denne ekvipagens titlen som jyske mestre 2021.
Nanna fortæller, at hun synes, at hun er ved at kende Blue Hors Zatchmo rigtig godt, og hun er klar til at tage ham med til internationale stævner næste år. Hør hele interviewet med den danske OL-atlet i videoen nederst.
På andenpladsen i mesterskabet blev det svenske Jeanna Högberg, som i sadlen på Astoria endte med samlet 150,78 point. Tredjepladsen i mesterskabet gik til Dennis Fisker, som med den smukke Delatio e. De Niro/ Rubinstein opnåede sammenlagt 143,725 point i mesterskabet.