Britt Carlsen
Sanne Henningsen red for sin finalechance i dagens lille finale, hvorfra de tre bedste går videre til morgendagens finale. Capong virkede mere tilpas inde på banen i dag og Sanne Henningsen fik redet et godt program, hvor hun fik vist hestens tre regulære grundgangarter. Om traven sagde dommerne, at hesten går i en god rytme, aktiv og elastisk, men at han mistede balancen i traverserne - 7,8. Om skridten sagde de at den blev vist i en god rytme med godt overtramp - 8,0. Galoppen blev vist i god rytme, men dommerne så gerne, at hesten vil tage mere vægt på bagbenene - 7,8. Dommernes indtryk af hesten var, at den af og til blev lidt for snæver i halsen, men at det er en hest med tre dejlige gangarter - 7,6 og 7,9 ialt 7,82 points..