Salomonsen har døbt gallophesten Kong Salomon

19-01-2020 11:34

Annika Knudsen Lorentsen

Karin Salling ejer 14 galopheste og en af dem blev i går eftermiddags døbt i champagne af selveste Sanne Salomonsen, som gav hesten navnet Kong Salomon

Copyright Ridehesten.com
Sanne ved en optræden ved Dansk Varmblods Hingstekåring. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom det lørdag eftermiddag var overskyet og vådt, så var en række borgere mødt op, da en af Karin Sallings 14 galopheste skulle døbes på Jydsk Væddeløbsbane. 

Et stænk champagne på mulen og den unge hingst fik navnet Kong Salomon, opkaldt efter sin døber Sanne Salomonsen. Den 64-årige sangerinde skulle foruden dåben optræde lørdag aften til trav- og galopsportens galla i Tivoli Friheden. Og det er ikke uvant for den erfarne sanger at optræde foran hestefolk, hun har nemlig også før gæstet Dansk Varmblods Gallashow ved Hingstekåringen i Herning. 

Hesten er opdrættet på Sjælland
Hesten, som fik navnet Kong Salomon er to år gammel og bliver trænet af Marc Stott, som er galoptræner på Jydsk Væddeløbsbane. Kong Salomon kommer fra Stutteri Stork på Sjælland, og det er ikke første gang Karin Salling får en hest fra dette stutteri. Galophesten King David kommer fra samme stutteri, og har indtil videre løbet 1,5 millioner kroner hjem.

Hvorfor døber Sanne Salomonsen en galophest?
Det blev besluttet en dag, da Karin Salling løb ind i sangerinden i Tivoli Firheden. Her sad Sanne og talte med Claes Antonsen, som er trommeslager og bandleder i "The Anonelli Orchestra". Han har tidligere døbt Karin Sallings hest Sir Antonelli. Og da Karin spurgte om Sanne ville synge til den årlige hestegalla, faldt snakket derfor også på dåb af den unge hingst. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Sanne sagde til Claes, at hun var sur over, at han har en hest, der er opkaldt efter ham, når hun ikke havde. Så jeg sagde til hende, at jeg havde en hest, som skulle døbes, som hun kunne blive gudmor til, forklarede Karin Salling til Jyllands-Posten

2-årige Kong Salomon tog seancen pænt, og han fik pæne ord med på vejen fra Sanne:

– Unge, talentfulde hest. Dit navn betyder fred, og det håber jeg, at Karin får, når du fremover løber flotte løb for heste. Du er hermed døbt Kong Salomon, sagde Sanne og duppede derefter hingsten på mulen med champagne. 

Det er ikke første gang af Karin får døbt en hest i champagne, faktisk er de fleste af hendes heste døbt i champagne, en tradition der begyndte for 25 år siden. 

Se billeder og video fra sceancen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner