Flot afslutning af Canon Ask

30-09-2012 16:57

Britt Carlsen

UVM Zangersheide| Banen i klassen for 7-års heste minder om en dansk S-klassen, når den er til den vanskelige side, og det koster nedslag og tidsfejl
Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Nielsen og Canon Ask fik to lette nedslag i finalen ved UVM for 7-års heste.

41 7-årige heste deltager i finalen på Zangersheide. Banen stiller store krav til ekvipagerne med trekombination, dobbeltkombination, stor vandgrav og flere relaterede afstande. Bommene ligger let i holderne, og selv de internationale topryttere har ikke helt fået læst banen. Søren Møller Nielsen og Canon Ask e. Carson Ask var alene om at repræsentere Dansk Varmblod i denne finale. Canon Ask sprang med stort overskud og meget sikkert på flere af banens vanskelige passager, men på to lodrette forhindringer blev det til lette nedslag. Søren Møller Nielsen ærgrede sig over de to nedslag, især set i lyset af, at Canon Ask sprang så overbevisende på de vanskelige linjer. Bommene falder dog let på banen, og i skrivende stund, hvor halvdelen af rytterne har været gennm banen er der blot fire fejlfrie ekvipager: Jessic Kürten, Florian Meyer Zu Hartum, Mathijs van Asten og Rene Tebbel.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner