Flere placeringer ved Future Champions

20-07-2019 20:31

Camilla Tiefensee Schrøder

Lørdag blev det til endnu en række placeringer til flere af de unge danske springryttere, som deltager i Global Future Champions 2019 i Valkenswaard

Copyright Ridehesten.com
Ungrytter Christina Nielsen blev placeret på Carlo Groom i Holland i dag. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ligesom i går blev der sprunget en masse flotte nulrunder ved det internationale stævne for unge ryttere i hollandske Valkenswaard i dag.

Blandt ungrytterne i 1.35/1.40m-klassen sprang to danskere sig ind blandt de placerede: Christina Nielsen, som red fejlfrit på Carlo Groom e. Canturano/Lord Calando, og Clara Hallundbæk, som også red fejlfrit, på Airelle Flamingo e. Campo Flamingo Z/Grand Chef Bleus. Clara Hallundbæk blev også placeret i 1.45/1.50m, hvor hun blev nummer 8 med Canturino e. Jarnac/Arpege Pierreville.

Josefine Sandgaard Mørup sprang sig ind på sjettepladsen med Bebo Com i 1.25/1.30m for ponyer, og Nikoline Dresler og Olympia blev i samme klasse placeret som nummer ni.
Derudover blev Emma Ponsaing og Sixmile Waterblaze placeret i ponyernes 1.15/1.20m og Sofie Pørksen Conradsen opnåede to placeringer i ponyernes 1.10m, hvor hun var fejlfri på Lucky og fik fire fejl med Saorsie.

I Showklassen for ponyer var der ligesom i går dansk triumf. I dag var det Selma Dresler, der vandt 0.8m-klassen på ponyen Rainsbrook Hummingbird.

I morgen søndag rides der finaler i alle kategorier.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner