Kristine Ulsø Olsen
Tidligere på dagen sejrede det danske juniorlandshold og sikrede sig en holdmedalje i guld som man kan læse mere om HER. Efterfølgende var ungrytterne i ilden og mere adskillige fejlfrie ridt, var det danske hold i tæt kamp om guldmedaljen.
Det blev Sverige som var bedst og sejrede med samlet 6,15 fejl foran det danske hold med 9,67 fejl. Det danske hold bestående af Rie Rose Lindegren på Roed Newcomer, Maria Noerregaard Langhoff på Diarada S, Kamilla Ladefoged Rasmussen på Colina, Caroline Rehoff Pedersen på Chaccieny og Emilie Weilsby på Quincy vandt overbevisende sølv foran Norge som sluttede med 34,68 fejl.
Det er et ungt hold som landstræner Bo K. Møller har valgt skulle repræsentere U25/seniorrytterne i springning og det blev i dag til en bronzemedalje, mens Finland tog guldet og Sverige sølvet. Det danske hold bestod af Michelle Lassen og Zocker, Lærke Olesen på Bombay, Anne Kristine Truelsen på Cosma Shiva S, Benedikte Rie Truelsen på Althea Nova Ask og Thit Bibi L. Roed på Chacomo
I morgen er der hviledag for junior, ung og seniorrytterne, inden de individuelle medaljer skal fordeles på søndag. Her ligger juniorrytter Clara Roesgaard Kristensen helt i toppen med færrest fejl af alle, mens Caroline Rehoff Pedersen og Rie Rose Lindegren Roed ligger nummer tre og fem hos ungrytterne.
Se alle start - og resultatlister HER.