Finsk sejr i belgisk Grand Prix

29-12-2011 21:08

Britt Carlsen

Tina Lund fik 8 fejl i aftenens Grand Prix-springning i Mechelen - 15 ryttere mødtes i omspringning
Copyright Ridehesten.com
Her til aften sejrede finske Nina Fagerström i Grand Prix-klassen i Mechelen. (Foto: Ridehesten).

Heldet var ikke med Tina Lund i dagens to store springklasser i Mechelen, Belgien, først fik hun fire fejl på A-dur R og i Grand Prix klassen blev det til 8 fejl på Zamiro. 41 ryttere kom til start i Grand Prix-klassen som måtte afgøres efter omspringning mellem 15 ryttere. Den finake landsholdsrytter satte sine konkurrenter under pres med en fejlfri runde i tiden 37,98 sekunder på den hollandske hoppe Viva e. Corrado/Nimmerdor. Det belgiske hjemmepublikum måtte "nøjes" med at få deres landsholdsrytter Jos Lansink og Casper van Spueveld e. Mr. Blue ind på andenpladsen. Kun fire ryttere kunne gentage den fejlfrie runde også i omspringningen, foruden de nævnte var det spanske Pilar Cordon/Nuage Bleu på tredjepladsen og den tidligere europamester Kevin Staut/Nangaye de Kergane på fjerdepladsen. Man kan se et tidligere klip med Nina og Viva via linket til højre.

Videoer

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner