FEI varsler nye regler om pisk og blod

19-05-2018 10:21

Camilla Tiefensee Schrøder

Militaryudvalget i det internationale rideforbund har valgt at tage reglerne om forekomst af blod samt brug af pisk ved konkurrencer op til revision. Det sker bl.a. i kølvandet på Oliver Townends ridt under årets Badminton, som mødte hård kritik

Copyright Ridehesten.com
Oliver Townend
Nyheden fortsætter efter annoncen

FEI arbejder på at ændre reglerne i forhold til både brug af pisk og forekomst af blod ved militarystævner, skriver det britiske hestesportsmedie Horse & Hound. Det sker efter to større sager i sporten, som har tilkaldt sig stor mediebevågenhed i hesteverdenen den seneste tid.

Britiske Oliver Townend, som fornylig har overtaget førstepladsen på verdensranglisten i military, fik en advarsel for sin brug af pisk i terrænridningen ved Badminton Horse Trials. Hans ridt udløste megen kritik både i medierne og på de sociale medier, hvor kritikere bl.a. hævdede, at han slap for billigt med en advarsel. En anden sag, der skabte røre i militaryverdenen, var, da den amerikanske militaryrytter Marilyn Littles hest RF Scandalous blev fotograferet med blod i munden under terrænridningen ved Kentucky Three-Day Event i slutningen af april.

Reglerne skal være mere klare
I kølvandet på disse hændelser har FEI's militaryudvalg meddelt, at de arbejder på forslag til regelændringer. Ændringerne offentliggøres i juni og skal til afstemning ved FEI's generalforsamling til november.

– Militaryudvalget arbejder i øjeblikket på at styrke militaryreglerne angående blod på hesten og ny definition af, hvordan det er tilladt at bruge pisk under konkurrencer. Formålet er at give en større klarhed for både atleter, officials og sportens følgere, udtaler en talsmand fra FEI ifølge H&H.

Nyheden fortsætter efter annoncen

FEI's nuværende reglement for military står der, at ikke alle tilfælde af blod fører til diskvalificering, og at der i mindre alvorlige tilfælde af blødninger eller blod i munden kan gives tilladelse til at fortsætte efter undersøgelse af dyrlægen.
I forhold til brug af pisk står der bl.a., at man maksimalt må slå tre gange i træk med pisken, og at man ikke må benytte pisken som afløb for frustration. Det er ikke specificeret, hvor mange gange, man må bruge pisken i alt under et ridt.



 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner