Thomas Bach Jensen
Falsterbo Horse Show gæstes traditionen tro af mange danskere og har hvert år mange danske ekvipager på startlisterne på dressur- såvel som springstadion.
En DV-hest og tidligere auktionsføl er under norsk flag til start i den indledende Folksam Open for 4-årige dressurheste, nemlig Svalegårds Hot Boy DWB e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Svalegård) med Trude Hestengen i sadlen.
I den indledende Folksam Open for 5-årige dressurheste er to danske ekvipager til start, nemlig berider Jan Møller Christensen med hestene Hesselhøj Dream e. Hesselhøj Donkey Boy/ Tailormade Lancelot (opdr. Dorte & Hans Jørgen Hoeck) og Castro Sem e. Cantolar/ Louvre S (opdr. Esben Pedersen), Emma Ahlberg med hingsten Ambjergs Delgadino e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Malene Clausen) samt Joachim Thomsen med Follow Your Heart e. Follow Me/ Don Frederico (opdr. Henriette Bregendorf & Brian Hisselholm Jensen).
I Grand Prixen i morgen får man bl.a. danske Mai Tofte Olesen at se med sin 19-årige DV-hest Rustique, og her er også DV-hesten Strandagergårds Danoir til start.
Søndag morgen gælder det den indledende Folksam Open for 6-årige dressurheste, og hvor berider Karin Nissen er til start på Scaglietti V e. Sezuan/ Lauries Crusador xx (opdr. Iben Leere Kamp), Emma Ahlberg rider Logo's Gaya e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Jette Friis), mens det tidligere auktionsføl Lady Ladegaard DWB e. Vincent Maranello/ Come Back ll (opdr. Jørn Christoffersen) er til start med svenske Olivia Åman.
I 7-års klassen rider berider Andreas Larsen Lillesø's Sezoo e. Sezuan/ Sandro Hit (opdr. Stutteri Lillesø) og Carina Nevermann Torup med Springborgs Guardian e. Blue Hors Hotline/ Fürst Romancier (opdr. Stutteri Springborg).