Få styr på dine dressurprogrammer

22-03-2019 07:39

Annika Knudsen Lorentsen

Vallensbæk Ridecenter slår dørene op til et forløb, med den internationale dressurdommer Leif Tørnblad, hvor han vil hjælpe ryttere på alle niveauer med at optimere deres ridning i dressurprogrammerne

Copyright Ridehesten.com
Dressurdommer Leif Tørnblad.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vallensbæk Ridecenter har været så heldige at få den internationale dressurdommer Leif Tørnblad, der gennem de seneste 20 år har dømt mere end 25 Internationale mesterskaber inkl. 2 olympiske lege, til at komme og holde et forløb for dressurryttere.

Forløbet er for ryttere på alle niveauer, der ønsker at få optimeret deres ridning i dressurprogrammerne. Dette udvidede træningsforløb, der tager sit udgangspunkt i dommerens perspektiv, er opdelt i tre dele, som foregår over tre dage i foråret:

Teoretisk del den 26. marts kl. 19 – 21.30

Leif Tørnblad vil forklare lidt om, hvad der gør en øvelse perfekt, hvad det er dommerne vurdere og hvordan karaktererne gives. Rytterne kan lære hvor man kan hente nemme point og hvor man taber unødvendige point.

Leif vil også komme ind på hvad der gør en Kür rigtig god og hvordan man kan få gode point, herunder hvordan dommerne dømmer sværhedsgrad og koreografi.

Foredraget krydres af forskellige videoklip, som viser programmer på forskellige niveauer fra Pony til Grand Prix.

Alle er velkommen til denne aften.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Praktisk del, Bootcamp, den 2. april fra kl. 15

Der er begrænset plads på denne del. Du vil få en halv time, hvor du rider det program, som du ønsker at forbedre og Leif Tørnblad vil give dig forskellige værktøjer, som du skal arbejde med for at optimere din ridning i dit dressurprogram. Disse ting skal du arbejde med indtil den næste praktiske del. Der er ikke adgang for tilskuere. Hesteejere, trænere og familie er naturligvis velkomne at se med.

Praktisk del, opvisning, den 23. april fra kl. 15

Efter at du har arbejdet med de ting, som Leif Tørblad fortalte dig på sidste del, skal du nu komme igen og vise hvor langt du er kommet. Du skal ride programmet som det var til et stævne. Programmerne vil blive bedømt med åben mikrofon således at publikum også kan følge med og lære at forstå hvordan der dømmes.

Når du har redet dit program, vil Leif give dig en feedback på det, du viser og nogle konstruktive værktøjer til, hvordan du fortsætter med din ridning.

Der vil være mulighed for at overvære denne praktiske del som tilskuer.

Se mere om arrangementet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner