Josefine Hoffmann
Ligesom mange andre er det slut med at ride som youngrider. Nu gælder det nye udfordringer som U25 rytter, hvor jeg har fået lov at fortsætte på Hønnerups Driver.
Efter DM 2018, hvor vi sluttede med en sølvmedalje om halsen, har vi holdt pause fra de mange stævner. I stedet begyndte vi at fokusere på de svære øvelser. Vi har samtidig fået arbejdsro til disse og til at blive ved med at holde Driver fit og i godt humør til et nyt og sværere stævneår.
Indtil nu ser han ud til at være meget godt tilpas med det. For mig er det HELT nyt, og Driver skal derfor lige finde ud af, hvad det helt præcist er, som jeg vil. Vi prøver det af, stadig uden alt for meget pres, og håber han vil være med til det.
Anna hjælper til
Anna har lidt mere fat i ørene på os, cirka 2-3 gange i ugen giver hun hjælp eller gode fif til, hvad jeg skal være opmærksom på, og det, at hun har et lille øje på os, synes jeg gør mig lidt mere sikker i træningen.
Hun ved trods alt nøjagtigt, hvordan han kan reagere, og hvordan man skal hjælpe ham.
Det bliver meget spændende. Jeg glæder mig RIGTIG meget til at tage udfordringen op sammen med min dygtige underviser, Anna, og vi ser MEGET frem til stævnesæsonen 2019.
Driver vil det SÅ gerne, og det er en KÆMPE fornøjelse at arbejde med ham og alle hans små finurligheder.
Har man ham "inde under huden" og forstår ham og behandler ham ordentlig, så vil han gå igennem ild og vand for en.