Anna har trukket sig fra Küren

16-08-2015 14:04

Det har på mange måder været et dramatisk EM i dressur. Efter gårsdagens mange hændelsen i Specialen har engelske Fiona Bigwood trukket sig, og det har danske Anna Kasprzak også

Copyright Ridehesten.com

At Anna Kasprzak overhovedet har kunnet gøre, hvad hun har gjort er helt utroligt. Efter sparket i brystet i tirsdags har Anna haft stærke smerter og har heller ikke været i stand til at trække vejret optimalt under sine ridt.

Tidligere på ugen hed det "Anna hænger i og holder ud", og det gjorde hun til og med Grand Prix Special igår, men i dag er kræfterne simpelthen sluppet op. Selv om Pepe er i topform, kræver det ekstremt meget af Anna, og hun er med sine smerter langt fra i stand til at yde sit maksimale. Det er meget opslidende, og i dag har Anna valgt at sige "Det var det EM". 

Efter en flot indsats, hvor hun har trodset alle odds, kan man blot tage hatten af for Anna og sige, at det er en hæderlig og respektabel beslutning, som enhver kan forstå.

Også engelske Fiona Bigwood har valgt at trække sig fra Küren. Hun red GPS'en i øsende regnvejr i går, og vandet har gjort, at hendes hest Atterupgaards Othilia har fået meget generende irritation i gjordlejet. Efter ekvipagens formidable indsats er også det en fuldt respekttabel beslutning.

Følg Kürens resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner