Ved en knoglescintigrafi gives der et radioaktivt sporstof, der optages af knoglerne, herefter tages der billeder af optagelsen i knoglerne. Man undersøger hesten under let bedøvelse, undersøgelsen viser knogler med aktiv remodellering og anvendes typisk til at finde forandringer i knogler og blødt væv. Denne metode anvendes ofte når en årsag til halthed ikke kan fastslås med rutinemæssige undersøgelser som fx blokader. Ulempen ved Scintigrafier er at det ikke altid er klart hvad der er årsag til remodellering i knoglerne, desuden identificere den ikke læsioner i blødt væv, lige så godt som MRI scanning.

MR Scanning er en scanning der baseret på magnetfelter og radiobølger, denne type scanning bliver mere og mere almindeligt tilgængeligt for hestedyrlæger. MR Scanning kan foretages både hvor hesten er stående eller under fuld bedøvelse. Denne type undersøgelse anvendes ofte når området med smerte er lokaliseret, men årsagen til smerten ikke kan fastlægges med andre teknikker. Diagnoser vha. MRI scanning, kan være svære at finde ved andre metoder, desuden kan det være vanskeligere at tolke end scintigrafi og røntgen.

Røntgen er den hyppigst anvendte undersøgelses metode af de tre nævnte, her sendes elektromagnetiske bølger gennem kropsvævet og til en billedplade. Røntgen kan i nogle tilfælde afsløre ændringer i blødt væv, men anvendes oftest til vurdering af knoglestruktur. Dette er også røntgenbilledernes ulempe, da de primært afgrænser sig ved knogle problemer.

Alle tre typer undersøgelser har deres fordele og ulemper, her bør man huske at det afhænger meget af tolkning af de enkelte billeder, desuden bør man være opmærksom på, at et negativt resultat på én type undersøgelse, ikke nødvendigvis er ensbetydende med at der ikke er et problem til stede.

Læs også: Blodorm: På vej mod tidligere og mere præcis diagnostik

Kilde: The Horse

Læs mere om "Diagnostiske Hjælpemidler" i Magasinet Ridehestens decembernummer 2008.