Er klipningen stressende for hesten?

27-09-2013 08:59

Et nyt studie viser, at selv om hesten opfører sig som om den er ligeglad med at blive klippet, så kan oplevelsen stadig godt stresse den

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Når hesten flere gange er blevet ros for at opføre sig roligt under fx klipning, så kan ønsket om ros godt overskygge ønsket om at slippe ud af den stressende situation.

I et studie evaluerede forskerne 10 heste, hvoraf de fem accepterede klipning, mens de andre fem var mere urolige, mens forskerne kørte klippemaskiner over hestenes kroppe - dog uden rent faktisk at klippe hestene.

Forskerne observerede hestenes adfærd, puls, cortisol-indholdet i hestenes spyt (cortisol kendes som stresshormonet) og øjen-temperatur før, under og efter ”klipningen”.

Som ventet udviste de fem af hestene en væsentligt mere urolig adfærd, hvor de prøvede at undgå klipperen. Til gengæld fandt forskerne ingen forskelle på hestene, når det kom til de psykologiske stressfaktorer, da hestene i begge gruppe havde en forhøjet puls, et forhøjet cortisol-niveau i spyttet og en øget øjen-temperatur under ”klipningen”. Med andre ord oplevede alle ti heste ”klipningen” som stressfyldt, men de fem rolige heste havde blot lært ikke at reagere udadtil på påvirkningen.

Forskerne mener dog ikke af den grund, at hesteejerne skal stoppe med at klippe deres heste, så længe klipningen er med hestens velfærd for øje. Men undersøgelsen kan dog være med til at gøre hesteejerne opmærksomme på, hvordan hesten påvirkes af situationen, så man kan tage hensyn til hesten i forbindelse med klipningen, for på den måde at mindste stressniveauet mest muligt.

Undersøgelsen ’An assessment of the aversive nature of an animal management procedure (clipping) using behavioral and physiological measures’ blev offentliggjort i juniudgaven af  Physiology and Behavior.

Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner