Lars Mars
Hvis vi ser på laget under ”Livstruende sygdom” og ”Økonomien” – og fra den sportslige side - så kan der let opstå større frustrationer hos sportsudøvere når de også skal forholde sig til aflyste stævner og konkurrencer, samt udsatte eller aflyste udtagelses-stævner, træningslejre osv.
Det sportslige er selvfølgelig en lille del i forhold til den situation som vi/verden stå i – men vi kan lige så godt være ærlige, og få sat ord på de tanker der kan opstå/opstår som sportsudøver – i stedet for at hver enkelt holder det inde i sig selv.
Jo bedre vi er til at få sat ord på vores tanker – jo bedre kan vi håndtere dem, og arbejde med dem – så de ikke sætter sig til alt for store frustrationer – som let kan påvirke vores rationelle tankegang, vores udvikling, samt vores oplevelser med sporten.
Jeg vil anbefale alle ryttere at gøre deres optimale for at opretholde deres sportslige-niveau, både fysisk, teknisk samt mentalt – ved f.eks. at tænke i alternative træningsmuligheder, hvis man ikke lige kan det som man plejer - selvfølgelig ud fra de informationer der kommer fra myndighederne
FIND ALTERNATIVER
Det kan være meget let at tabe pusten, og at holde humøret og træningsindsatsen i top – det er her du med stor fordel kan tænke i alternativer for at opretholde dit niveau, og stadig skabe udvikling.
TRÆNING: Find ud af hvordan du kan træne, hvis dit træningssted er lukket – ved at tænke kreativt kan man næsten altid finde alternative træningsformer og muligheder, så vi kan opretholde en stor del at vores niveau
STÆVNER: Bibehold dine planlagte stævnedatoer i kalenderen – du kan for det meste selv teste din form, så du opretholder ”det at sætte dig op til noget”, samt at presse dig selv, både fysisk, teknisk samt mentalt. Hvis du er afhængig af at teste dig på steder som er lukkede – så find andre områder at teste dig selv på, f.eks. med din tillægstræning.
VILJEN TIL AT VILLE
Lad være med at falde i den tanke at ”det er synd for mig” – men find de muligheder der kan hjælpe dig så godt gennem situationen som muligt.
FOR HVER GANG DU STØDER PÅ EN BEGRÆNSNING – SÅ FIND PÅ EN MULIGHED
MOTIVATION VS. SELVDISCIPLIN
MOTIVATION: Er styret at følelser. Det er så let at sige at ”det kan ikke betale sig”, hvis man har mistet motivationen – vores hjerne er super god til at finde på gode begrundelser og argumenter for hvorfor det ikke kan betale sig. Problemet er bare at ”lige om lidt” (forhåbentlig) så starter det hele op igen – og så vil det jo være super godt at være i god form både fysisk, teknisk og mentalt.
SELVDISCIPLINEN: Er mere styret af en rationel tankegang. I situationer som denne vi står i lige nu – vil det være en rigtig god hjælp at have fuld fokus på selvdisciplinen. Den kan hjælpe os til at holde os på vores niveau, samt at søge mulige udviklingsmuligheder – så vi ikke acceptere at det måske kan se lidt ”sort ud” med at holde os helt ”konkurrence-skarpe”.
MENTALT
Vores hjerne kan desværre være lidt doven – og nogle gange kan den let tænke i begrænsningerne i stedet for at tænke i mulighederne. Dette kan hæmme vores muligheder for at holde vores niveau i pressede situationer - som f.eks., ved skader, sygdom eller f.eks. i den situation som vi står i lige nu, med fare for smitte, aflyste stævner, træningslejre og samlinger m.m.
HJÆLP DIG SELV – SØG HJÆLP
Du kan med stor fordel alliere dig med hjælp fra en fysisk træner eller en mental træner – der kan hjælpe dig til at tænke i optimerende alternativer.
Fordelene ved at få hjælp udefra kan bl.a. være at man bedre kan få skabt noget åbenhed og tænke ”ud af boksen” – da man ofte er styret af vaner og begrænsninger indenfor sin sport.
FYSISK TRÆNER: Kan hjælpe med målrettede programmer – både som startskuddet for nogle til at komme i gang – og for andre til at træne den fysiske træning til hjemmeadressen. Med en målrettet træning og øvelser kan mange muskelgrupper trænes og opretholdes, bl.a. med:
Træningselastikker og træningsbold – således at nervebanerne og muskulaturen opretholdes aktiv.
Core/stabilitets-træning samt smidigheds/mobilitets-træning – er meget let at komme i gang med derhjemme.
Kondition kan også optimeres med målrettede opstarts-programmer, eller udvidede-programmer for øvede – således at der kommer nye vinkler på træningen.
Det er altid bedst at have målrettede planer, der er afstemte ud fra det udbytte man ønsker sig – så man ikke spilder tiden, eller bliver skuffet over resultatet.
MENTAL TRÆNER: Kan hjælpe med at få skabt ”ro på” i hjernen, således at der ikke bruges for mange tanker på det som man ikke kan gøre noget ved – men i stedet fokusere på det som man kan gøre noget ved. Det kan også være startskuddet til at få glæde af de fantastiske muligheder der er ved den mentale verden både mht. udvikling samt håndtering af udfordringer.
OPTIMERENDE OMRÅDER: Det er altid godt at have fokus på de områder der kan hjælpe til mere energi, bedre koncentration samt overblik. I en periode hvor der kan opstå et større pres bl.a. fra situationer hvor man skal præstere, eller hvor man har mange tanker – og f.eks. i en situation som den vi står i lige nu, hvor hjernen køre med mange uafklarede områder. Her skal hjerne bruge masser af energi for at opretholde en rationel tankegang, dette kommer bl.a. fra en god sund kost jævnt fordelt over hele dagen, optimalt indtag af vand, samt en optimal søvn.
KOM GODT I GENNEM DE SPORTSLIGE PAUSER, OG VÆRE OPTIMAL KLAR NÅR DE ER OVERSTÅET – BÅDE MHT. FYSISK, MENTALT SAMT DE OPTIMERENDE OMRÅDER.
Kig meget gerne forbi min hjemmeside, og få ideer til hvordan du kan optimere dig: www.rytteroptimering.dk
RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN, OGSÅ SPORTSLIGT
Med sportslig hilsen
Lars mars