Er din hest deprimeret?

19-12-2017 07:34

At mennesker kan komme til at lide af depression kender de fleste til, men også heste kan lide af depression – og det er faktisk dressurheste, der er særligt udsatte

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste er både følsomme og kloge dyr, derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at de også kan lide af depression. Et studie fra det franske University of Rennes samt University of Guelph i Canada er gået i dybden og har forsket i netop tegn på depression hos heste. Denne forskning har vist sig at afsløre afgørende resultater og beviser for, at heste kan lide under tendens til depressiv adfærd.
Når hesten viser tegn på at være depressiv i sin adfærd, bliver den typisk tilbagetrukket og reagerer kun meget lidt på ydre stimuli, hvilket gør hesten inaktiv og uinteresseret i sin omgivelser. På den måde minder denne adfærd lidt om de typiske træk, der også kendetegner en depression hos mennesker. Netop dette link imellem hestens sind og det menneskelige sind, interesserede forskergruppen. For både heste og mennesker sker det, at interessen for ens omgivelser falder drastisk, når man lider af depressiv adfærd. 

Dressurheste særligt udsat
Studiet kunne så bakke tidligere undersøgelser op og afsløre, at endnu en af de afgørende faktorer for hestens adfærd også hænger sammen med den sportsgren de bruges til. Derfor kunne forskerteamet slå fast, at det var dressurheste, og særligt heste der blev brugt til dressur på et højere plan, der havde tendens til at udvise depressiv adfærd. Der er simpelthen en større produktion af stresshormon hos heste, der dyrker dressur, fremfor for hos heste, der bliver redet i springning, military eller voltigering. 
Forskerteamet mener i samme ombæring, at det er typiske faktorer, som også gør sig gældende hos mennesker såsom: krævende chef(rytter), sociale problemer samt tvang og ringe belønning for arbejdet, der er med til at gøre hesten stresset og depressiv.
 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nysgerrig? Læs meget mere om depression hos heste i juni-udgaven af magasinet Ridehesten fra 2016

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner