EquiBand - ny træningsform til heste

14-11-2012 14:06

Signe Wiese

Exam. træner og human- og hestefysioterapeut, Claus Toftgaard, er blevet eneforhandler i Danmark af EquiBand-systemet - et træningssystem, der hjælper med til at stimulere og dermed aktivere hestens nakke-, mave- og rygmuskulatur

Via et samarbejde med forskere på Mary Anne McPhail Instituttet, som ledes af den kendte forsker Hillary Clayton på Michigan State University, har Claus Toftgaard fået eneforhandlingen i Danmark af EquiBand- systemet. Claus Toftgaard, der udover at være exam. træner også er uddannet human- og hestefysioterapeut, er meget begjestret for systemets effektivitet, og har inkorporere EquiBand i behandlinger, såvel som i undervisningsforløb. EquiBand er resultatet af et tyveårigt, tværfagligt samarbejde mellem et hold fysioterapeuter, dyrlæger, ryttere og trænere, som på baggrund af biomekanisk forskning og klinisk erfaring har udviklet systemet til effektiv forbedring af heste med, især, rygproblemer. Systemet består af et schabrack, hvorpå man monterer to brede elastiske bånd, ét bag om hestens lår, og ét under bugen. Således påvirkes hestens nerve-, muskel og ledfunktion til at styrke særligt dens ryg- og bugmuskulatur. EquiBand’et kan anvendes både ved træning fra jorden og under ridning. Efter at have afprøvet systemet er det Claus Toftgaards erfaring, at udover helt generelle forbedringer af raske hestes bevægelsesforløb, er det særligt systemets virkning på to heste, diagnosticeret med kissing-spine, som har imponeret Claus Toftgaard mest. Claus Toftgaard tilbyder bl.a. dyrlæger at komme på besøg og demonstrere systemet ”live” for alle interesserede, og herudover bruges EquiBand-systemet også flittigt når Claus holder kurser rundt omkring i landet. Få mere info via link til højre.

Læs Ridehestens artikel om EquiBand-systemet i Magasinet Ridehesten fra marts 2012.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner