Englænderne bedst i 2012

22-01-2013 14:36

Signe Wiese

Engelske Nick Skelton og Big Star topper FEI's rangliste over den bedste springekvipage i 2012, mens en anden engelsk ekvipage, Charlotte Dujardin og Valegro, topper ranglisten over de bedste dressurekvipager i 2012

2012 blev for alvor et triumfår for engelsk ridesport med holdguld ved OL til både spring- og dressurrytterne, og individuelle medaljer til dressurrytterne. Succesen afspejler sig da også i de ranglister FEI netop har offentliggjort for hele 2012. Nick Skelton og hans OL-hest, Big Star, topper i ganske suveræn stil ranglisten over de bedste springekvipager i 2012. Skelton har Big Start har samlet i 1593 point. Nr. 2 på listen er amerikanske Richard Spooner med Christallo med 1443 point, og den olympiske mester, Steve Guerdat og Nino des Buissonnets er nr. 3 med 1422 point. Bedste danske ekvipage på ranglisten er Linnea Ericsson på Damgaardens Extens, der nu rides af svenske Jens Fredericsson. I dressur toppes ranglisten af den olympiske mester, Charlotte Dujardin og Valegro med 2943 point. 2. pladsen indtages af hollandske Adelinde Cornelissen med Jerich Parzival med 2907 point, mens Helen Langehanenberg er nr. 3 på Damon Hill med 2731 point. Bedste danske islæt på dressur-ranglisten er DV-hesten Mistral Højris, der med engelske Laura Bechtholsheimer indtager 4. pladsen med 2555 point. Anna Kasprzak og Donnperignon er bedste danske ekvipage på en 13. plads. Se de samlede ranglister via links til højre. Kilde: FEI

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner