Energibesparelser på travbanen

12-06-2015 15:28

Nyt samarbejde mellem Danmarks første klimavenlige energiselskab, Modstrøm, og nordens ældste travbane, Charlottenlund Travbane, skal skabe energibesparelser på travbanen til den helt store energirenoveringsmedalje

Copyright Ridehesten.com

Det er optimering af lys- og energiforbrug på travbanen og i staldene på Charlottenlund Travbane, der skal skabe massive besparelser på strømforbruget på den over hundrede år gamle travbane. Energikonsulenter fra energiselskabet Modstrøm skal hjælpe den populære travbane med at gennemgå travbanens faciliteter og identificere de områder, der kan energirenoveres.

Energiforbruget i stalde og på travbaner er typisk meget høj, og netop en indsats på disse områder forventes at kunne skabe besparelser for flere hundrede tusinde kroner om året.

Et rigtig godt match
Direktør for Charlottenlund Travbane, Lars Moss, ser stort potentiale i det nye samarbejde:
- Vi er glade for et samarbejde med Modstrøm. Med det nye partnerskab læner vi os op af en stærk kommerciel partner og med de produkter, Modstrøm tilbyder, giver samarbejdet et rigtig godt match. Flere af travbanens trænere er allerede konverteret til Modstrøm, og vi regner med, at der kommer mange flere til.

Carsten Lund Hansen, der er salgsdirektør ved Modstrøm, mener også, at samarbejdet har nogle klare fordele:
- Vi får mange henvendelser om partnerskaber med sportsarenaer. Hos Charlottenlund Travbane og træningsanlægget i Bjæverskov fandt vi en speciel mulighed for at komme i tættere dialog med interesser omkring hestesporten, hvor vi som energiselskab ofte kan hjælpe med at skabe forbedringer og finde større besparelser. Vi ser derfor meget frem til samarbejdet såvel sportsligt som forretningsmæssigt.

To-årig kontrakt
Samarbejdsaftalen mellem Modstrøm og Charlottenlund Travbane blev underskrevet i forrige uge og løber to år frem.

Charlottenlund Travbane blev grundlagt i 1891 og er derved nordens ældste travbane. Travbanen blev etableret af Det Danske Travselskab, der fortsat ejer banen. På banen afvikles travløb herunder Dansk Trav Derby.

Modstrøm er dannet i 2008 og er Danmark første uafhængige og klimavenlige energiselskab. Modstrøm tilbyder strøm til gavn for både virksomheder, forbrugere og klima.

Kilde: pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner