Trine Askjær-Jørgensen
For fire år siden lånte Kittie Borup kategori 2-ponyen Røgild's Arthos e. Zendro/ Manitu N. (opdr. Stutteri Røgild v/ Per Nielsen) til sine døtre. Det med at låne en pony er måske ikke lige standarden for flertallet, men for Kittie, der er alene med sine to døtre, er budgettet ikke til at købe gode ponyer, som jo ofte skal skiftes ud ofte, når pigerne vokser.
– Vi solgte vores 3'er pony, som det var meningen, at Isabella (lillesøster) skulle overtage, men da det ikke var et match, var vi nødt til at sælge. Silje (storesøster) skulle have en større pony, og vi fandt også en, men endte med at sende den tilbage, fordi der ikke var den rette kemi, fortæller Kittie Borup og fortsætter: – Vi havde været nede at prøve Arthos tidligere, men jeg havde sagt til Silje, at hun ikke måtte få ham, fordi han kun er en 2'er pony, og det ville betyde, at hun skulle have en ny igen om et år. Det magtede jeg ikke, fordi vi havde bare haft så meget udskiftning af ponyer på det tidspunkt.
Silje Høgh Sørensen insisterede imidlertid på, at Arthos var den rette pony for hende, så mor Kittie måtte ringe til ejerne igen for at høre, om det stadig var en mulighed at låne den dengang 14-årige dansk sportsponyvallak.
– Det var tre måneder siden, vi havde været nede at prøve ham, men heldigvis synes ejerne, at Silje var det bedste match, fordi han er en lidt speciel pony, som ikke alle kan ride, siger Kittie Borup.
Den lille familie fik ponyen hjem, og det kørte derud ad; lynhurtigt var Silje i gang med at starte landsstævner og kvalificerede sig til DM og red det i 2020. Efter det år faldt Silje for aldersgrænsen, og samtidig blev Isabella for gammel til at ride 3'er pony, så hun overtog Arthos. Også Isabella Høgh Sørensen har formået at komme op og ride DM på ponyen.
Her ved årsskiftet er Isabella så også faldet for grænsen og blevet for gammel til at ride pony, så derfor stod Arthos nu for at skulle retur til hans ejer. Ejer ville sælge ham, fordi hun selv er hesterytter og har to heste, så hun kunne ikke se, hvordan det skulle hænge sammen at få ham tilbage.
– Egentlig havde jeg ikke råd til at skulle købe ham. Vi har godt kunne få økonomien til at hænge sammen med at have ham og starte landsstævner og det hele, men at købe en god pony er dyrt. Sammen med hans ejer lykkedes det heldigvis at finde en ordning, så jeg har valgt at købe ham, fordi jeg fik helt ondt i maven over, at han skulle sælges til nogle andre, eller hvis han skulle blive kastebold, siger Kittie Borup og fortsætter: – Jeg endte med at købe ham den 16. december, og så har vi søgt efter en lånerytter og fundet en sød pige i Kolding, vi skal køre ham ned til i næste weekend.
Hvorfor låne ud?
– I sin tid da vi begyndte at låne Arthos, var han faktisk stadig til salg, og i starten lånte ejerne ham ud, fordi de ikke selv kunne nænne at skille sig af med ham, siger Kittie Borup og fortsætter: – Det er jo lidt det samme for os nu. Jeg låner ham ud, fordi jeg ikke kunne bære, at han skulle sælges, og fordi jeg så selv kan bestemme, hvor han ender henne og kan sætte krav til, hvordan hans liv skal være. Vi hører jo rigtig mange dårlige historier om låneponyer og -heste, som er helt ødelagte, når de kommer tilbage til ejeren. Men nu ved jeg bare, at jeg kan følge ham tæt, og det kommer jeg også til.
Sammen med sine døtre har Kittie haft en meget aktiv Facebook-side kaldet "Silje og Isabella – livet med heste", hvor Arthos' ejer, som lånte ham ud til dem, har kunnet følge med i ponyens dagligdag. Kittie ved også, at ponyens ejer har fulgt med i stævneresultaterne og i det hele taget fulgt ham og begge piger tæt.
– Jeg ved, at den nye låner også er meget aktiv på Instagram, så vi kan følge Arthos dér – og ellers har vi to timers kørsel til Kolding, så det er ikke værre, end at vi nemt kan køre ned og se, hvordan det går, supplerer Kittie.
Fra et økonomisk perspektiv er det smart som rytter eller forælder at låne en pony, fordi man slipper for købsomkostningerne, men kan "nøjes" med at betale de faste udgifter til selve holdet af hesten. Således kan man måske bedre få fingre i en god pony uden at skulle tømme kontoen eller låne penge i banken.
– Lånerne skal betale alle udgifterne, og jeg har sat nogle ret specifikke krav til, hvordan Arthos' liv skal være. Han har eksempelvis været forfangen sidste sommer, så derfor skal han gå med såler i skoene osv. Dem, der ikke har kunnet leve op til kravene, har jeg valgt fra, siger Kittie Borup og runder af med: – Købsprisen slipper man for – egentlig får man en pony på en billig måde, og udgifterne til at holde den er de samme; dem skulle man jo have betalt, uanset om man selv ejer eller andre ejer ponyen.
Nu går den lille familie en ny tid i møde, nemlig med stor hest, og et farvel til deres højtelskede pony, som de dog glæder sig til at følge på tæt hold:
