Endnu 21 femårs videre til mellemrunden

04-09-2016 15:57

Mellemrunden for 5-års heste i DRF's dressurchampionat blev i dag udvidet med hele 21 heste, idet der gik 9 videre fra Frederiksværk og 12 fra Herning. Hele fire 5-års heste opnåede i dag et samlet resultat på lige omkring 9

5-års kvalifikationen i Frederiksværk Rideklub i dag blev bedømt af Helle Krasnik Trolle og havde 21 startende ekvipager, hvoraf ni sluttede med et samlet resultat på 8 eller derover og er dermed videre til mellemrunden.

Dagens vinder blev Ellegaardens San Droneur e. San Amour/ De Noir (opdr. Stine Imhoff Thestrup) redet af svenske Elenore Simberg til hele 9,10 og karakteren 9,5 for skridt og trav såvel som kapacitet. Hesten blev solgt på Dansk Varmblods Forårsauktion i Herning for to år siden til Gunnarlunda, Sverige.

To Atterupgaard-hopper inden anden- og tredjepladsen i Frederiksværk. Med et 10-tal for trav og samlet 8,36 blevet det som nr. 2 Atterupgaards Mahonia e. Stedinger/ Lord Sinclair (opdr. Atterupgaard) redet af Selina Hungstuen Solberg og med samme rytter som nr. 3 blev det Atterupgaards Tallulah e. Fassbinder/ Sandro Hit (opdr. Atterupgaard).

Se resultatet fra Frederiksværk HER.

 

En verdensmester i Herning

I 5-års kvalifikationen dominerede ryttere fra Helgstrand Dressage massiv toppen af klassen med 40 startende heste dømt af Vibeke Kjellerup Christensen.

Vinderen blev ingen ringere end verdensmesteren fra UVM i Ermelo 2016 med en helt ny rytter, Betina Jæger fra Helgstrand Dressage, der kun har haft hesten i stalden i et par dage. Victoria's Secret e. Vitalis/ Fidermark opnåede en samlet score på 9,14 og en kapacitetskarakter på 9,4.

- Det er virkelig fantastisk at ride en hest af denne kaliber, og hendes enorme ridelighed gør det netop muligt at ride stævne i dag, på trods af vi ikke kender hinanden. Der skal lyde en stor cadeau til Beatrice Buchwaldt for hendes arbejde med Victorias Secret, udtaler Betina Jæger.

Endnu to Helgstrandheste kom tæt på 9, nemlig Flora redet af Anne-Maria Hosbond til 8,96 og med 9,5 for ridelighed samt Dee Voice e. Desperados/ Ehrenwort redet af Kenneth Damgaard til 8,94 med bl.a. 9,2 for skridt og ridelighed.

Se resultatet fra Herning HER.

 

Mellemrunden afvikles d. 23-25 september på Billund Sportsrideklub samt Heslegård Sportsrideklub. Finalen for både dressur og springning afvikles ved JBK Horse Shows i uge 42.

Bestemmelser Dressur 2016

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen