Én dansk hoppe udtaget til Rastede

09-07-2022 15:45
Avl

En enkelt dansk avler har i år fået et opdræt udtaget til det tyske oldenburgerforbunds elitehoppeskue i Rastede, og det er hoppen Lady Love M

Copyright Ridehesten.com
Lady Love M ved kåringen på Blue Hors. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det tyske Oldenburger Verbands hoppekåringsturné er overstået, og kun en enkelt danskavlet hoppe er i år udtaget til forbundets elitehoppeskue i Rastede.

Det er hoppen Lady Love M e. Escolar/ Sir Donnerhall I/ Rohdiamant, som blev udtaget ved forbundets hoppekåring på Blue Hors i juni, hvor hun blev forberedt og fremvist af Dennis Kjær og Jim Rasmussen.

Hoppen er opdrættet og ejet af Sanne Mathiasen, Suldrup, der også er succes avler i Dansk Varmblods regi, hvor hun netop er Årets avler i Region 7. Sanne Mathiasen har også opdrættet hoppens mor Lad Like M.

Lady Love M, der er ud af den kendte, tyske Love Story-stamme, er drægtig med Jovian.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det tyske oldenburgerforbunds elitehoppeskue i Rastede finder sted den 21. juli 2022.

Katalog til årets eliteskue i Rastede.

Årets springbetonede præmiehopper.

Årets dressurbetonede præmiehopper.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen