EM-bronze til det danske ponydressurhold

28-07-2011 22:08

Rikke Larsen

Efter en nervepirrende fintælling vandt de danske ponyryttere EM-bronze i dressur for hold
Copyright Ridehesten.com
Det danske ponyhold, som vandt bronze sammen med holdleder Rigmor Kristensen (Foto: Privat)

De danske dressurpiger gav alt hvad de havde og red en flot bronzemedalje i hus ved EM i dressur for pony i Jaszkowo. Der var dog spænding til det sidste, da Danmark og England lå fuldstændig lige, og der måtte en nervepirrende fintælling til, før det endelig lå fast, at de to nationer begge fik bronze. Det blev Tyskland, der tog EM-guldet, mens sølvet gik til Holland. Lørdag rides det individuelle dressurmesterskab, mens der rides kür søndag. Rytterne på bronzeholdet er: Caroline B. Smidt/Campari W Maya Jørgensen/Modderbeek’s Flo Caroline Aarosin/SL Lucci Emilie Holm Toft/HB Dreamgirl Caroline Aarosin fortæller "stemningen her i Polen er høj, efter at vi red medaljen i hus. Det var yderst nervepirrende, og vi lå enormt tæt. Her til aften er medaljen fejret med pizza og selvfølgelig champagne!!"

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner