Kære Ridehesten

Stævnet var noget anderledes i år pga. corona, så vi kom med Frida om fredagen, samme dag, som vi skulle ride første klasse, som var MB2. Jeg nåede lige at skridte hende på banen, da banen var åben og få timer efter gik klassen så.

Jeg var noget spændt på, hvordan hun ville tage det at være inde i den store arena, men hun virkede rolig nok. Hun var virkelig fin på opvarmningen, men da vi kom ind på banen og skulle ride programmet, var det som om hun blev lidt påvirket, eller måske var det os begge, så hun blev så mærkelig langsom. Hun plejer ellers at gå virkelig meget frem, når hun kommer ind på banen, så jeg var ikke rigtig forberedt på det. Jeg blev alt for upræcis i mine hjælpere, og vi fik virkelig mange fejl i galopprogrammet og red 63% og endte næstsidst. Ikke lige det resultat, jeg havde håbet på.

Jeg bliver nogle gange spurgt om, hvordan jeg tackler det, når tingene ikke rigtig går min vej. Jeg tror langt de fleste af os, som rider oplever nederlag af og til. Det er jo en virkelig svær sport, fordi der er så mange ting, som skal gå op i en højere enhed derinde på banen.

Jeg prøver altid at sætte mig nogle realistiske mål inden stævnet. Fordi det er min allerførste år på hest, havde jeg egentlig ikke gjort mig så mange tanker om, hvor jeg gerne ville lande henne i feltet i ECCO Finalen, jeg var bare så glad for at være med, men selvfølgelig træner man efter at få så god en tur som overhodet muligt. Når det så ikke lykkes, så kan jeg godt være virkelig ærgerlig i øjeblikket, hvor jeg rider ud. Træt af mig selv, fordi jeg vidste, at jeg kunne have redet så meget bedre. Men så må man også videre. Glæde sig over de ting, som trods alt gik godt derinde og forberede sig til næste dag. Det var så küren denne gang, som vi skulle ride lørdag.

Igen var hun super fint med mig på opvarmningen, vi fik øvet alle de galopting, som jeg vidste ville være svære og de sad bare lige i skabet – ude på opvarmningen, da vi så kom ind i arenaen blev det lidt en anden ting, alt for mange fejl igen og upræcise signaler fra min side. Men vi endte på en samlet 12. plads, hvilket jeg egentlig var ok tilfreds med. På trods af corona fik Blue Hors lavet et virkelig flot stævne. Alle kom ind til hest og red en æresrunde, hvorefter vi gik ind med mundbind på og fik vores sløjfer.

Herefter kørte min mor hjem med Frida og jeg blev derude for at vente på at Auroras ejer skulle komme med hende. Aurora er meget tryg ved Blue Hors, fordi jeg havde hende med derude sidste år i praktik. Jeg kunne mærke på hende med det samme, at hun bare flyttede ind. Vi skridtede en kort tur på banen og få timer efter gik det så løs med PRM. Vi fik en virkelig fin tur uden ret mange fejl, red 70,6% og endte med at vinde klassen. Vi kom ind til præmieoverrækkelse til fods med mundbind på og fik sløjfer og gaver.

 Søndag var det så kür. Jeg er jo meget fortrolig med både Aurora og küren, for jeg har jo redet den mange gange før, og det var nok en fordel i år, hvor det hele var lidt mere presset uden opvarmningsklassen, det gik i hvert fald helt fantastisk godt, for vi red 76% og vandt simpelthen Ecco Cup finalen for andet år i træk!

Vi kom ind til æresrunde og fik æresdækken og gaver. Auroras nye ejere var med og var så glade og stolte, det var skønt at opleve og kunne glæde sig sammen med dem.

Hjemme igen går tiden med at træne Frida, undervise og hjælpe andre ryttere med deres ponyer. I kan følge min træning på @jkj.dressage.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Kh Johanne