Cecilia Lindahl
Danmarks unge dressurtalenter er i denne weekend samlet i Sundeved Rideklub, hvor 1. kvalifikation af Ecco Cup for ponyer er i fuld gang.
23 kat. II-ekvipager og 35 kat. I-ekvipager er på banen lørdag ved de indledende runder og søndag rides der Kür.
ECCO Cup – for talentudviklingens skyld
Formålet med ECCO Cup er at fremme den danske elite inden for dressursporten, så ekvipagerne kan dygtiggøre sig mod internationalt niveau. ECCO Cup’en strækker sig fra kat. II-ponyer til U25 Grand Prix, hvilket skal sikre en rød tråd i de unge talenters karriere. ECCO Cup rides årligt over tre kvalifikationsrunder og en finale. Finalestævnet er den 1. – 3. december 2017 på Middelfart Ridecenter.
Se startlister og resultater HER