Britt Carlsen
World Breeding Federation for Sporthorses offentliggør ca. en gang i kvartalet ranglisterne for avlsforbundene i samarbejde med FEI. I den seneste opgørelse ligger Dansk Varmblod placeret på en fjerdeplads, med Solos Carex e. Castro (Tinne Wilhelmsson) som topscorer. De øvrige heste som tæller til DV's resultat er: Guinness, Maximus JSS, Digby, Rigoletto og Maxim. Det er ikke uventet Hannover, som fører foran Svensk Varmblod og KWPN. Da opgørelsen er i perioden fra oktober til marts har svenskerne to internationale dressurstævner på svensk grund i perioden, og de tæller godt i regnskabet. På springsiden er Dansk Varmblod placeret på 9. pladsen med hestene: Quibell, Pero-Z Hillock, Zamiro, Andante, Tågerups Agenda og Strandgårdens Mercedes Z. Også her er det Hannover som fører især i kraf af Meredith Michæls-Beerbaums Checkmate og Shutterfly. KWPN og Westfalen følger efter.